Problemformulering
For blot 50 år siden var det ikke på tale at spise plantebaseret kost, men det ændrede sig hurtigt, og i dag har flere og flere professionelle atleter og sportsfolk skifet deres normale animalske spisevaner ud med plantebaserede diæter.
Jeg vil derfor gerne undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem plantebaseret kost og menneskers generelle præstations -og restitutionsevne.
Indledning
Via kosten får vi energi fra tre forskellige typer af organiske stoffer: fedt, kulhydrat og protein. Vi får også energi fra alkohol, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på.
Vi har gennem hele vores liv lært, hvad der er sundt, og hvad der ikke er. Alt lige fra madpyramiden til samtalerne med mor og far.
Men er det så lige til? Hvorfor spiser vi mennesker egentlig kød. Der findes mennesker overalt på jorden, men hvilke grønsager findes der på Grønland?
Vi mennesker tilpasser os vores omgivelser, og indordner os de lokale betingelser. Så har folk gennem tiden virkelig haft det valg, som vi har i dag.
Jeg har lært at vælge det magre, både hvad angår kød og mejeriprodukter og jeg har lært at spise mere fisk. Jeg har dog aldrig hørt, at man skal holde sig helt væk fra de animalske produkter - i hvert fald ikke af sundhedsmæssige årsager.
Indholdsfortegnelse
Problemformulering:
Biologi C emner jeg vil inddrage:
Biologisk metode:
Indledning:
Kulhydrater:
Proteiner:
Fedtstoffer:
Restitution:
Forsøg:
Fremgangsmåde:
Resultat:
Fejlkilder i ovenstående feltundersøgelse:
Konklusion:
Kilder:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kun 10-20% af den daglige energi stammer fra proteinerne og vil primært gavne elite sportsfolk med højt energiforbrug. Proteiner er opbygget af lange kæder af aminosyrer.
Der findes 20 forskellige aminosyrer, hvoraf otte er essentielle. Det betyder, at de skal tilføres gennem kosten. Aminosyrerne er bundet sammen af peptidbindinger. Når maden indeholder proteiner, spaltes de til aminosyrer under fordøjelsen.
Nedbrydningen starter i mavesækken, hvor saltsyre og det proteinnedbrydende enzym, pepsin, omdanner proteinerne til peptider.
Peptiderne nedbrydes til aminosyrer ved hjælp af enzymet peptidase, som bugspytkirtlen frigiver.
I tyndtarmen bliver aminosyrerne optaget, og via blodet bliver de transporteret til leveren. Leveren sender aminosyrer ud til kroppens celler, hvor de bl.a. bliver brugt til at danne nye proteiner.
Fordøjelsen af proteiner aktiverer forskellige enzymer, som hjælper med nedbrydningen. Madens proteiner stammer fra kød, fisk, fjerkræ, mejeriprodukter og æg, men også ærter, linser, bønner og nødder.
Der er stor opmærksomhed på, at vegetarer og veganere ikke får nok proteiner, da de ikke spiser kød.
Hvis man er opmærksom på sin kost, er det dog intet problem, da der også er tilstrækkeligt proteiner i plantebaseret mad. Frida DTUs fødevareinstitut, har opstillet et skema, der viser forekomst i fødemidler (proteinindhold pr.100 g).
Skriv et svar