Indledning
Der forekommer tre grundfarver: brun, pink og gul. Grundfarven styres af genet F. Genet forekommer i tre alleler: allelen for brun, Fb, dominerer over allelen for pink, Fp, der dominerer over allelen for gul, Fg.
Et andet gen, S, styrer tilstedeværelsen af striber på sneglehuset. Genet forekommer i to alleler, Su og Ss. Allelen Su er dominant og kun snegle med genotypen SsSs har et antal striber.
Indholdsfortegnelse
1. Forklar, hvorfor en snegl med genotypen FpFgSuSs er pink og uden striber.
2. Vis, ved hjælp af et krydsningsskema, at resultatet af krydsningsforsøget, vist i figur 2, bekræfter at genet for farve, F, og genet for striber S, er koblede.
3. Beregn allelfrekvensen af Ss i den population, stikprøven er indsamlet fra, under forudsætning af Hardy-Weinberg-ligevægt. Vis dine beregninger.
4. Giv en mulig forklaring på resultatet, vist i figur 4.
5. Vurder, hvilken indflydelse prædation fra sangdrosler kan have på allelfrekvenserne. Inddrag figur 5.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Før dette kan vurderes og vises, er det vigtigt at vide, hvad der definerer koblede gener. Koblede gener er gener, der er placeret på samme kromosom og som nedarves sammen.
Uddybet lidt mere, så er det mest almindelige udspaltningsforhold af fænotyper er typen 9:3:3:1, så hvis genet for grundfarve, F, er koblet med genet for striber, S, vil deres udspaltningsforhold slet ikke ligge i nærheden af forholdet 9:3:3:1.
Jeg vil derfor lave et krydsningsskema, hvor jeg antager, at de to gener ikke er koblede – altså hvor allelerne for generne F og S bliver fordelt tilfældigt i kønscellerne under meiosen.
Det betyder også, at den første snegl i generation P vil danne et ligeligt fordelt antal af alle kønsceller:
FpSs, FpSs, FgSu, FgSs, hvorimod den anden snegl i generation P kun vil danne kønsceller af typen FgSs, da den er homozygot for begge egenskaber. Deraf kommer jeg frem til følgende krydsningsskema:
---
Hardy-Weinberg-loven siger, at p 2+q2+2pq = 1. Her står p for frekvensen af den dominante allel og q for den recessive allel.
For at dette kan gælde, skal det bestemte gen være fra en population i ligevægt. Heraf svarer p 2 og q 2 altså så til individer i den del af populationen, som er homozygote, mens 2pq svarer til den del af populationen, som er heterozygote.
Jeg har fået oplyst, at der er 24 snegle ud af de i alt 40 snegle, som har striber (se figur 3), og dermed ved jeg, at disse er homozygote med genotypen S s S s , da genet for striber er recessivt.
Denne har dermed hyppigheden q 2 = frekvens(Ss S s ) = 24/40 = 0,6, og jeg ved fra Hardy-Weinberg-loven, at allelfrekvensen er lig med q.
Deraf er frekvens(Ss S s ) = !�! = √0,6 = 0,776, hvilket vil sige, at allelfrekvensen af S s i populationen, som stikprøven er indsamlet fra, under forudsætning af Hardy-Weinberg-ligevægten er 0,776.
I en større undersøgelse blev fordelingen af grundfarver på sneglehuse i henholdsvis solåbne habitater og skyggefulde habitater undersøgt.
Resultatet fremgår af figur 4. Eksperimenter i laboratoriet har vist, at gule snegle opvarmes langsommere af solen end pink og brune snegle, samt at gule snegle er mere aktive ved lave luftfugtigheder end brune snegle.
Skriv et svar