Opgavebeskrivelse
1a. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre omkring vælgervandringer fra folketingsvalget 2011 til folketingsvalget 2015, der fremgår af tabel 1. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
1b. Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem BNP pr. indbygger og CO2 udledning pr. indbygger? Du skal anvende viden om bæredygtig udvikling.
Delopgave A: Valg og klima
Undersøg, hvad der karakteriserer danskernes klimaadfærd og danskernes holdning til klimaproblematikken, som den kommer til udtryk i bilag A1 (tabel 1, figur 1, tabel 2, figur 2 og tabel 3) og supplerende materiale.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Figur 1. er lineær regressions en graf der illustrerer sammenhængen mellem BNP pr. indbygger og CO2 udledning pr. indbygger. Som det fremgår af grafen, så er ligningen for den lineære regression y = 0,0001x + 3,90.
Ligningen viser altså, at hældningskoefficienten for linjen er 0,0001, hvilket vil sige, at når BNP pr. indbygger stiger med 1$, så stiger CO2 udledning pr. indbygger med 0,0001 ton.
Rent teoretisk set er der en sammenhæng, hvor at stigende velstand, medfører at forbruget stiger, og dermed stiger efterspørgslen på virksomhedernes varer
hvilket i sidste ende medfører at virksomhedernes produktion stiger. Og i takt med at virksomhedernes produktion stiger, stiger CO2 udeledning.
Dog viser figuren R-værdi, at der ikke er en klar sammengæng mellem BNP pr. indbygger og CO2 udledning pr. indbygger. R-værdien ligger på 0,36, hvilket vil sige, at der en relativ lille sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og CO2 udledning pr. indbygger.
Som man kan aflæse udefra grafen, så er der en stor spredning omkring tendenslinjen. Det vil altså sige, at der er andre faktorer og ting, som der påvirker CO2 udledning pr. indbygger.
Mange europæiske lande ligger under tendenslinjen, hvilket vil sige, at disse lande har et lavere CO2 udledning pr. indbygger end forventet i forhold til landenes BNP pr. indbygger.
En af de faktorer, som er grunden til at de europæiske lande ligger under tendenslinjen, kan skyldes landenes brug af energiformer, som er med til at mindske CO2 udledning.
EU har også et stærkt udgangspunkt, når det kommer til bæredygtig udvikling. EU er fuldt op sat på at være frontløber i forhold til bæredygtig udvikling, samt gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden, som består af nogle verdensmål for bæredygtig udvikling.
De europæiske lande udnytter energien mere effektiv i forhold til fx USA, som ligger over tendenslinjen. USA udleder mere CO2 pr. indbygger end forventet, i forhold til landets BNP pr. indbygger.
USA har en helt anden tilgang til bæredygtig udvikling i forhold til EU. USA har en lav energieffektivitet, og et af landets store energiformer er kul, som udeleder meget CO2.
Skriv et svar