Indholdsfortegnelse
2. Undersøg, Hvad Der Karakteriserer Danskernes Klimaadfærd Og Danskernes Holdning Til Klimaproblematikken, Som Den Kommer Til Udtryk I Bilag A1 (Tabel 1, Figur 1, Tabel 2, Figur 2 Og Tabel 3) Og Supplerende Materiale. Undersøgelsen Skal Understøttes Af Relevante Beregninger. Angiv Kilde Ved Anvendelse Af Supplerende Materiale.
3. Diskutér, Hvorvidt Der Er En Modsætning Mellem øKonomisk Vækst Og Bæredygtig Udvikling. Diskussionen Skal Tage Udgangspunkt I Videoklippet I Bilag A2, Og Du Skal Anvende Viden Om øKonomiske Mål Og Styringsmidler. Angiv Kilde, Hvis Du Anvender Supplerende Materiale.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I tabel 1 kan det ses, at størstedelen af danskerne i 2014 mente, at partiernes indsats for at bekæmpe klimaforandringer havde betydning for deres stemmeafgivelse. 34% svarede, at indsatsen i nogen grad havde betydning, mens i alt 61% mente, at den havde betydning i nogen eller mindre grad.
Kun hver tiende svarede, at indsatsen havde høj grad af betydning, mens over dobbelt så mange, nemlig 21%, svarede, at den slet ingen betydning havde.
Andelen af partiernes vælgere, der vurderer, at indsatsen har høj grad af betydning, følger i visse tilfælde partiernes placering på den nye venstre-højre-dimension.
Med undtagelse af Liberal Alliance har de partier, der placerer sig til venstre i forhold til denne dimension, en større andel af vælgere, der mener, at indsatsen for klimaforandringer er vigtig i høj grad, sammenlignet med de partier, der placerer sig til højre.
Det modsatte gælder for de partier, der placerer sig til højre på denne dimension. At Liberal Alliances vælgere i så ringe grad mener, at indsatsen har betydning, antyder, at placeringen på den gamle venstre-højre-dimension også spiller en rolle.
Dette viser samtidig, at den nye venstre-højre-dimension omfatter holdninger til forskellige spørgsmål som indvandring, klima og retspolitik, og at et parti kan placere sig til højre i forhold til ét af disse spørgsmål, selvom partiet generelt ligger til venstre på den nye venstre-højre-dimension.
Ifølge CONCITOs klimabarometer for 2016 er andelen af danskere, der mener, at indsatsen mod klimaforandringer har høj grad af betydning for deres stemmeafgivelse, steget til 18%. Samtidig er der færre, der mener, at indsatsen slet ikke eller kun i mindre grad har betydning.
Klimabarometeret viser også, at 44% vurderer, at de globale klimaforandringer er et meget alvorligt problem, mens yderligere 42% mener, at de er et alvorligt problem i nogen grad.
Der er derfor en betydelig forskel mellem danskernes opfattelse af, hvor stort et problem klimaforandringerne er, og hvor vigtig dansk politik vedrørende klima er ved folketingsvalg.
Dette kan skyldes en lav tillid til, at politikerne kan eller vil gøre noget ved problemet. Denne hypotese støttes delvist af figur 2, der viser, at 49% mener, at politikerne har ansvaret for at stoppe klimaforandringerne, mens kun 14% mener, at politikerne faktisk gør noget.
Misforholdet kan dog også skyldes, at en stor del af danskerne mener, at det primært er borgerne/forbrugerne, der har ansvaret for at stoppe klimaforandringerne.
Skriv et svar