Indholdsfortegnelse
Fællesopgave 1b:
Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem gini-koefficienten og chanceuligheden i udvalgte lande? Du skal anvende viden om velfærdsmodeller.
2. Undersøg, hvad der på baggrund af materialet i bilag A1 (tabel 1, tabel 2, figur 1, figur 2 og tabel 3) og supplerende materiale kan udledes om de republikanske vælgeres holdning til immigration og om de latinamerikanske vælgere. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger.
3. Diskutér, i hvor høj grad immigrationspolitikken havde betydning for udfaldet af det amerikanske præsidentvalg 2016. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A2 og bilag A3, og du skal anvende viden om vælgeradfærd og politiske skillelinjer.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Figur 1 viser Gini-koefficient, og chanceulighed i udvalgte lande i år 2013. Vores uafhængige variabel er gini-koefficienten, og vores afhængige variabel er chanceuligheden.
Tendenslinjen viser os at for hver gang den uafhængige stiger med 1, stiger chanceuligheden med 0,23. Gini-koefficienten er et meget udbredt ulighedsmål, når man for eksempelvis måler indkomstulighed i samfundet.
Chanceuligheden er et mål du sammenligner børn med fra forskellige sociale baggrunde, som får en videregående uddannelse.
Chance muligheden omhandler også sociale arv har, men for eksempelvis forældre som er højtuddannet, har man også selv chance for at få en videregående uddannelse.
På figuren kan vi se at jo højere tallet er desto større er uligheden. Uligheden i denne sammenhæng er at børn med uaflærte forældre, får ikke en videregående uddannelse, mens børn med aflærte forældre får en videregående uddannelse.
Ser man på figuren og tager fokus i landene Danmark og USA, kan det udledes at I Danmark ligger gini-koefficienten relativt lavt, og helt nede på de 25.
Dette skyldes at vi i Danmark har gratis adgang til uddannelse, hvorimod i USA betaler man for uddannelse og det er også derfor USA har sådan en høj chanceulighed og gini-koefficient som ligger på 46.
Figurens R2-værdi fortæller os at 65% af landenes chanceulighed kan beskrives ud fra deres gini-koefficient.
USA lever under den residuale velfærdsmodel, da i USA spiller staten en meget lille rolle og de kun fokusere på en meget lille del af befolkning.
Dette betyder at staten ikke kan hjælpe alle borger, f.eks. i dette tilfælde betale for skole. Det er også derfor så mange børn med uaflærte forældre, eller forældre som ikke er højtuddannet, ikke har den samme chance mulighed for skole som dem med.
Dog ser vi i Danmark at staten spiller en relativ stor roll, og har fokus på at hjælpe alle borger, da de også ønsker lighed mellem alle og sørger for alle borger er dækket.
Staten i Danmark har gjort det muligt for alle borger at have adgang til offentlige institutioner gratis, derfor lever vi i Danmark under den universelle velfærdsmodel .
---
Tager vi fokus på tabel 2 kan vi ud fra den se amerikanernes holdning til immigrationens betydning for USA i år 2015. Tabellen er inddelt i 3 kategorier kriminalitet, økonomien og immigration generelt.
Den viser hvad republikanerne og demokraterne har stemt for eller imod, ift. hvordan immigration påvirker USA indenfor de 3 kategorier.
Ud fra tabellerne og det antal stemmer fra amerikaner tyder det på at republikanerne, ikke har en stor interesse i at latinamerikanerne immigrerer til landet.
Vi ser det da der over halvdelen og 54% republikaner som har stemt at immigrations, betydning for USA er dårlige så her viser de at de er meget imod immigration.
Skriv et svar