Problemformulering
Hvordan har verdenshandelens udvikling påvirket samhandelen mellem USA og Kina, og hvilken betydning har det haft for de to lande?

Redegør for protektionisme og frihandel, samt udviklingen af protektionisme og frihandel mellem USA og Kina samt resten af verdens lande.

Analyser frihandelens betydning for USA og Kina.

Vurder hvordan verdenshandelen har påvirket samhandelen mellem USA og Kina, og diskuter effekterne på de to landes situation.

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 2
Problemformulering 3
Redegørelse 3
- Kinas Tech Boom 3
- Protektionisme 4
- Frihandel 5
- Bilaterale frihandelsaftaler 6
- Udviklingen af protektionisme og frihandel mellem USA og Kina 6
- Kort om USA’s økonomiske udvikling & situation 8
Kort om Kinas økonomiske udvikling & situation 9
Analyse 10
- Frihandelens betydning for USA 10
- USA’s Betalingsbalance 10
- Amerikanske Jobs Error! Bookmark not defined.
Frihandelens betydning for Kina 12
- Kinas betalingsbalance 12
- Kinesiske Jobs 13
- Kinas Industri 15
- Kinas Tech 16
Frihandelens betydning for USA og Kinas samhandel 17
- USA og Kinas bilaterale betalingsbalance 17
- Trumps protektionisme 18
Vurdering og diskussion 18
- Samhandelen mellem USA og Kina 18
- Effekterne på de to landes situation 19
Litteraturliste 21
Bilag 25

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kinas Tech Boom
Kina var et land som var fokuseret på billig arbejdskraft og generelt ‘fake’ produkter.

De er begyndt at blive mere fokuseret på at udvikle deres teknologi især på det økonomiske punkt. Kina har fået mærker i F.eks.

telefonbranchen der gør det muligt for borgerne at kunne købe en mobil de faktisk har råd til, eftersom det er svært at have en fungerende hverdag uden en.

Mobilbetalinger er vokset meget med tiden, da det er nemmere for alle, alene i 2018 havde de digitale transaktioner for 81 billioner Yuan eller 12,6 billioner dollars .

Det skyldes en stor tak til de mindre byer i Kina, da folk kan betale med apps, eftersom det nok ikke er muligt for de små butikker til at finde økonomiske midler til at betale for en dankortterminal.

Kinas teknologiske boom har hjulpet dem meget, det har gjort det muligt for dem at have en chance for at udføre deres MIC2025 plan.

Planen bliver hele tiden ændret, F.eks. i 2018 blev der udgivet 445 officielle dokumenter om hvordan planen skal implementeres.

Lande som Tyskland er begyndt at skabe en frygt for at vigtige virksomheder, der udvikler ny teknologi, ender i kinesiske hænder.

Kineserne har været på ‘tur’ og begyndt at se sig omkring i verden for at lære hvordan andre gør det, for at tage hjem og lave en bedre udgave af produktet.

Derfor er lande som F.eks. Tyskland begyndt at lave fonde der skal sikre nøgle virksomheder fra F.eks. at gå konkurs eller sælge til andre lande.

Det er dog ikke særlig nemt for Kina at skulle udvikle nye produkter og forvente at hele verden bare tager imod det, man kan F.eks. se på Huaweis ‘nye’ 5G netværk

det er allerede stærkt i gang i Kina, da man ikke har skrappe regler om GDPR derovre, men det har vi her i Europa, derfor har der været meget skepsis omkring det.

Dog er der faktisk sket en udvikling i Danmark lige omkring det emne, da virksomheder som Yousee er begyndt at tage imod konceptet

da flere og flere mobiler begynder at understøtte det, især også kinesiske telefon mærker, og det store Amerikanske mærke Apple.

Protektionisme
Helt basalt betyder protektionisme beskyttelse mod udenlandsk konkurrence. Det kan ses som en direkte modpart til frihandel.

Protektionisme bygger på forestillingen om, at jo større overskud på handelsbalancen, jo bedre. I løbet af 1800-tallet begyndte økonomiske tænkere at sætte spørgsmålstegn ved protektionismen

og det betød at flere industrilande begyndte at gå ind for frihandel. Selv da frihandel begyndte at blive mere udbredt, har der dog været eksempler på protektionistiske tiltag.

Under depressionen i 1930’erne begyndte USA samt flere europæiske lande blandt andet at indføre nogle protektionistiske tiltag, for at beskytte deres økonomier.

Der findes flere former for protektionismemetoder. De mest relevante er told, subsidier, importkvoter og valuta manipulation.

Ved told sætter man afgifter på importen i et givent land, hvilket resulterer i stigende priser på udenlandske varer.

Det gør de udenlandske konkurrenter mindre konkurrencedygtige i det givne land. Subsidier er tilskud fra staten, og kan bruges til at understøtte lokale virksomheder og industrier til at blive mere konkurrencedygtige på det globale marked.

Subsidier kan hjælpe en virksomhed til at sælge deres produkter billigere, og dermed opnå en fordel i forhold til konkurrenterne på det globale marked.

Importkvoter bruges til at undgå at virksomheder fra andre lande kan komme ind og underbyde et marked. Det kan for eksempel bruges til at forhindre at en udenlandsk virksomhed kan underbyde markedet fordi de får tilskud fra deres stat.

Et land kan manipulere med dets valuta for at opnå bedre konkurrencevilkår. Man kan devaluere valutaen i et land for at øge eksporten samt konkurrenceevnen for landets virksomheder.3

Selvom protektionisme i høj grad er erstattet med frihandel rundt om i verden, kan det stadigvæk have sine fordele. Det kan for eksempel være en fordel for et land at indføre told for at beskytte en ny industri indtil den bliver stor nok til at kunne understøtte sig selv.

På den måde beskytter man industrien og arbejdspladserne fra at blive underbudt af udefrakommende virksomheder.4

På længere sigt er der flere ulemper ved protektionisme end der er fordele. Uden konkurrence behøver virksomhederne i industrierne ikke at være innovative for at overleve, og det betyder at kvaliteten af de produkter der bliver produceret i landet, bliver af lavere kvalitet end de udenlandske.

Ifølge The Peterson Institute for International Economics, ville total frihandel i USA forøge den samlede indkomst med $500 milliarder dollars.5