USA og Kina | Opgave

Indholdsfortegnelse
Undersøgelse:
Diskussion:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det økonomiske forhold mellem USA og Kina kan undersøges ved hjælp af materialet i bilag B1: (figur 1, 2, 3 og 4, samt tabel 1 og 2). Undersøgelsen understøttes af relevante beregninger og viden om konkurrenceevne.

Kina og USA er lande, der gennem årene har haft meget medietid. Kina, med sit kommunistiske styre siden 1949, har i løbet af årene oplevet en stor økonomisk fremgang.

B.la. den begyndende handel med Vesten. Kina er nu på vej til at blive en økonomisk supermagt. Kina har bevæget sig fra en centralt styret planøkonomi, hvilket er typisk for et kommunistisk styre, til en mere markedsstyret økonomi.

Kina er rig på naturressourcerne kul, jernmalm og handle, og eksporterer en massiv mængde tekstiler, elektroniske produkter, olie, våben, biler og meget andet. En af Kinas største handelspartnere er USA.

USA er verdens førende økonomiske stormagt, hvor økonomien er præget af det frie markedssystem. Handel i USA har i løbet af de seneste år flyttet sig mere fra Europa til Asien.

Figur 1-3 viser især meget om samhandlen mellem USA og Kina, og disse er derfor oplagte at behandle sammen.

I figur 1, kan det ses, at USA importerer mange flere varer end de eksporterer. I 2017 er differencen størst, hvor USA eksporterer for ca. $100 milliarder, mens Kina importerer for over $500 milliarder.

Vi kan også se, at USA’s import faldt drastisk kort i 2009, hvilket kan forklares med finanskrisen.

Det viser at der i udlands-sektoren af USA’s økonomiske kredsløb er et markant større afløb end indløb på varer.

Det vil sige, at i forhold til udveksling af varer mellem Kina og USA, har USA underskud på betalingsbalancen. De har altså negativ nettoeksport ift. Kina.

Kina har også en bedre konkurrenceevne og en absolut fordel ift. varer, da de er i stand til at sælge mange flere end USA er.

Det kan bl.a. være fordi Kina har lavere offeromkostninger, fx at deres lønomkostninger er markant lavere, og at de har stordriftsfordele, da de sælger så meget.

I forlængelse af figur 1, ses figur 3, hvor man kan se USA’s import og eksport af varer fra Kina, fordelt på varegrupper i 2017.

Her ses det at Kina har en absolut fordel i at producere forarbejdede varer, maskiner, elektronik og transportudstyr. Dette skyldes, at Kinas virksomheder kan producere varerne billigere end USA’s, som kan forklares med faktorudrustningsteorien.

Her antager man, at et land vil specialisere sig i produktionen af den vare, som passer til de produktionsfaktorer, der er til stede i landet.

Når man så sammenligner Kina og USA, vil Kina have en stor mængde af arbejdskraft, mens USA vil have en stor mængde af kapital, hvilket også kan udledes af figur 3.

Figur 1 og figur 3, bekræfter altså det handelsunderskud der fremgår fra USA’s side ift. varer. Man kan sige at Kina generelt har en højere konkurrenceevne ift. varer.

Figur 2 viser derimod det modsatte af figur 1. Der ses, at USA's eksport af tjenester er kraftigt stigende, mens importen af tjenester fra Kina er svagt stigende i perioden.

USA har altså et overskud i handlen med tjenester, mens Kina har et underskud. Dog er handlen med tjenester på ingen måde på niveau med handlen af varer.

USA's eksport af tjenester har en værdi på ca. 60 mia. dollars i 2017, mens USA's import af varer har en værdi på ca. 500 mia. dollars i 2017.

Selvom USA har et overskud i handlen med tjenester, så har USA stadig overordnet set underskud i handlen med Kina.

Overordnet kan det altså ses, at langt størstedelen af eksporten mellem dem, er varer fra Kina til USA. Der er altså et afløb fra USA’s økonomiske kredsløb til indløb i Kinas økonomiske kredsløb.

---

Ud fra tabel 2, kan man se, at Kinas gennemsnitlige månedsløn (på $765) er markant lavere end USAs (på $4550).

Det betyder, at Kina har en stor fordel ift. lønomkostninger, hvilket også er en af grundene til at de har en absolut fordel i produktionen af varer og at deres BNP er så stigende, som kunne ses i figur 1 og tabel 1.

Deres konkurrenceevne forbedres, da de kan sælge deres varer meget billigere end USA kan sælge deres pga. lavere offeromkostninger.

USA har også en meget højere BNP pr. arbejder ($110.910 ift. Kinas $13.334), som viser, at selvom Kinas økonomi har ekspanderet ift.

USA’s økonomi i de sidste år, så har USA stadig en markant fordel i BNP pr. arbejder. De har et lavere indbyggertal end Kina og flere penge per arbejder – de har altså også råd til at give en højere løn til fx offentligt ansatte.

Men Kina har flere arbejdere og derfor en absolut fordel ift. arbejdskraft. De har en lav løn, og arbejdskraften er nem at få fat i, pga. der er så mange arbejdere.

Det er måske også en af grundene til at USA ikke længere i 2018 var tilfredse med ulige toldsatser – Kina har mange flere arbejdere og de er meget lavere lønnede, og Kina er derfor mere konkurrencedygtige.

Det er en trussel til USA’s økonomi, hvilket man kan se i figur 1, med deres meget skæve betalingsbalance.