Indledning
I min landeanalyse har jeg valgt de to lande USA og Kina. Jeg vil analysere deres forskellige faktorer. De faktorer, som jeg vil komme ind på, er erhvervsstrukturen, økonomiske forhold, aldersfordeling, Porters udviklingsproces og HDI.

Ved at benytte mig af disse modeller kan man foretage sig en komparativ analyse af Kina og sammenligne landet md USA og hvorledes udviklingen forholder sig i de forskellige lande. Analyserne vil give et billede af, hvordan landenes udvikling har været.

I Østasien er Kina det største land, og i verden er Kina det fjerdestørste land. Kina har en befolkning på 1,3 milliarder mennesker. Det svarer til en 1/5 af hele jordens befolkning.

Pga. Kinas store befolkning, en kraftigt økonomisk vækst, store indsigt i forskning og udvikling, er Kina anses som en kommende supermagt. Dette er blevet baseret på, at Kina har verdens andenstørste økonomi.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
En vigtig faktor, når man skal kigge på et lands produktion, er at kigge på begrebet Bruttonationalprodukt også kendt som BNP. BNP angiver et lands samlet erhvervsmæssige produktion af varer og tjenesteydelser i et år .

Landenes velstande bliver baseret på folkets produktion. Når man skal måle produktionen, benytter man sig af bruttonationalprodukt (BNP).

Når man kigger på den ovenstående tabel, kan man se, at USA har den højeste BNP af de to lande på 19,390,604.00 US $ i 2017, selvom Kina har den største befolkning.

Grunden til dette skyldes, at den enkelte kineser ikke er så produktiv, som en amerikaner. Ifølge artiklen ” er en amerikaner to-tre gange højere end en tilsvarende kinesisk industriarbejder . Det betyder, at amerikanerne kan producere langt flere varer på et år end kineserne.

---

Med overstående materiale kan hvert af de to lande sættes ind i vækstmodellen. Vækstmodellen tager udgangspunkt i fire vækstfaser.

Fase 1 dækker over de fattige ulande uden udvikling, og som har en årlig BNP pr. indbygger på 0-1 pct. Fase 2 er ulande, som er påbegyndt deres industrialisering, og som har en årlig BNP pr. indbygger på 1-3 pct.

Fase 3 er nye industrialiserede lande, hvor de har en årlig BNP pr. indbygger på 3-9 pct. Fase 4 er rige industrilande, hvor de har en årlig BNP pr. indbygger på 1-3 procent.

Jeg har vurderet de to landes placering i vækstmodellen ud fra vækst i BNP pr. indbygger i procent i årene 2007 og 2017. I figuren kan man se, at Kinas vækst har været faldende fra 2007 til 2017.

Grunden til Kinas fald i vækst skyldes nedskæringer i reserven for kommercielle banker, en slappere regulering af boligmarkedet, støtte til det glohede aktiemarked og massevis af regeringsinvesteringer i infrastruktur, så Kinas lederskab er mere optaget af væksten her og nu end at løse det langsigtede vækstproblem9 .

Kina blev hårdt ramt af finanskrisen, da den ramte i 2008, hvilket var en af grundene til Kinas fald i væksten pr. indbygger i BNP’en. Fra 2007 til 2017 har USA haft en mere stabil vækst i BNP pr. indbygger efter finanskrisen.

USA har haft et større fald i væksten end Kina grundet finanskrisen. USA har et gennemsnitlig BNP pr. indbygger i procent om året på 1-3%.

Det betyder, at USA er et rigt industriland, da USA ikke er placerede som værende fattige i BNP pr. indbygger.