Opgavebeskrivelse
Siden det amerikanske præsidentvalg i 2016 har handels konflikten mellem USA og Kina været i centralt fokus i amerikansk politik, og dertil har det rejst politiske usikkerheder for globale erhverv og industrier. Den 15. januar 2020 blev den første fase af en handelsaftale mellem USA og Kina underskrevet.

​Hvilken påvirkning har den foreløbige for USA’s økonomi og industrier, og hvorfor udfordrer Kinas “Made in China 2025” strategi USA's konkurrenceevne?

Denne rapport vil redegøre for optrapning af handelskrigen mellem USA og Kina i perioden 2016-2020 heriblandt den økonomiske udvikling.

Dernæst vil rapporten analysere de makroøkonomiske nøgletal og de underliggende konsekvenser, som konflikten har påført husholdningerne og erhvervssektoren i USA.

Afslutningvis vil det blive diskuteret, hvilken trussel Kinas “Made in China 2025” strategi har for USA’s konkurrenceevne.

Indledning
Handels Konflikten mellem USA og Kina er i dag blevet til et meget omdiskuteret emne blandt medier, politikere og økonomer, siden Donald Trump blev udnævnt til præsident ved det amerikanske valg i 2016.

Allerede under valgkampen erklærede Donald Trump sin klare holdning til Kina og deres - fra hans synspunkt - uretfærdige handelspolitik, ved at kalde Kinas medlemskab af Verdenshandelsorganisationen, WTO (World Trade Organization), for “det største tyveri i historien”.

I 2018 blev de første toldsatser og afgifter pålagt vaskemaskiner og solpaneler importeret fra Kina, og dette blev startskuddet til en længerevarende handelskonflikt.

Forholdet mellem Kina og USA er sidenhen blevet forværret gennem utallige handels spændinger, og manglende enighed har indledt i en udnævnt “handelskrig” der i dag ikke vedrører alene de to modstridende parter, men påvirker også global samhandel, gennem stigende politiske usikkerhed for globalt erhverv og industrier.

Det voksende handelsunderskud til Kina er det essentielle kerneproblem i forståelsen om optrapningen til handelskonflikten.

Donald Trump tweetede i august 2018 at, for at kunne opnå fair handel, så måtte man balancere handelsforholdet (til Kina): “in the spirit of achieving Fair Trade, we must Balance this very unfair Trading Relationship” .

For at balancere handelsunderskuddet har Donald Trump indledt straftold og afgifter på kinesisk import, som er blevet modsvaret fra Kinas side, Grundlæggende hævder Donald Trump at Kina har udnyttet frihandlen til egen vinding uden at “give tilbage”, ved blandt andet at forhindre amerikanske teknologi-virksomheder at komme ind på det kinesiske marked; yde statsstøtte til egne virksomheder; manipulere kinesiske valuta yen for at øge egen konkurrenceevnen; og stjæle intellektuelle rettigheder fra USA.

Kina har i mellemtiden ikke erkendt nogen af de amerikanske beskyldninger, og forsøger i stedet at forsvare sine interessere ved at gengælde USA de samme tiltag.

Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Kinas baggrund 3
Made-in-China 2025 4
Husholdningerne i USA 5
Handelskrigens konsekvenser for erhvervssektoren i USA 6
Den foreløbige fase-1 aftale 9
Hvorfor udfordrer Kinas “Made in China 2025” strategi USA’s konkurrenceevne? 10
Bilag 15​-18

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Tilbage i 1990 udgjorde Kina under 5% af verdens samlede BNP korrigeret for købekraft forskellene, til at udgør ca. 18% af verdens BNP i dag - USA er i mellemtiden faldet fra 22% til at udgøre ca. 15% idag. USA’s økonomiske magt bliver derfor udvandet i forhold til verdens samlede BNP.

Derudover er Kinas BNP steget særligt meget (fra 1.6 til i dag 15 billioner USD.) siden deres indmeldelse i Verdenshandelsorganisation i 2003. Samtidig har Kina udnyttet de gode handelsvilkår sideløbende med at agere protektionistisk, ved at afskærme markedet fra udenlandske konkurrenter og yde statsstøtte til indenlandske virksomheder.

Det gør man fortsat i dag, på trods af landets gunstige økonomisk udvikling har medført at de er istand til at konkurrerer på verdensmarkedet Dog kommer Kina fra et lavt udgangspunkt med en befolkningsstørrelse af 1.3 mia. mennesker, og havde derfor en meget lav bruttonationalindkomst i forhold til befolkningsstørrelse, når man sammenligner med verdensgennemsnittet.

Tager man derfor højde for de demografiske forskelle så udgør BNP pr. 4 indbygger (købekraftskorrigeret) ca. 62.700 USD i USA, mens det i Kina udgør 18.200 USD.

På trods af Kina’s økonomi vil blive større end den amerikanske økonomi målt efter BNP - under forudsætningen af at væksten fortsætter i nogenlunde samme størrelsesorden - så har den gennemsnitlig indbygger i Kina alligevel en velstand svarende til kun 1⁄3 af en amerikansk indbygger.

Dog er udviklingen i BNP pr. indbygger i Kina fortsat kraftigt stigende (ca. 6% i 2018). Den økonomiske udvikling i de sidste årtier i Kina, har skyldtes en lang række faktorer, herunder økonomiske reformer; overgang til blandingsøkonomi, BNP-vækst opretholdt af infrastrukturelle projekter, tvungen overførsel af teknologi, globalisering, WTO osv.