Indholdsfortegnelse
Opgave 1
a. Beregn på baggrund af tallene i bilag 1 importkvoterne i Danmark og USA.

b. Forklar på baggrund af beregningerne i hvilket land multiplikatorvirkningen, alt andet lige, vil være størst.

Opgave 2
- Forklar hvordan USA’s og Danmarks velfærdsmodeller påvirker samfundsøkonomierne under en økonomisk krise. Inddrag de automatiske stabilisatorer

Opgave 3
- Af bilag 2 fremgår: ”… Centralbanken vil nu opkøbe realkreditobligationer for enorme 40 milliarder dollar om måneden i en ubegrænset periode, indtil arbejdsløsheden er reduceret betragteligt”.

a. Forklar - med inddragelse af udbuds- / efterspørgselsdiagrammet i bilag 3 – hvordan Centralbankens opkøb af realkreditobligationer kan forventes at påvirke kursen på USA’s realkreditobligationer.

b. Forklar sammenhængen mellem kursudviklingen og den direkte rente på USA’s realkreditobligationer.

Opgave 4
- Analyser med udgangspunkt i bilagene forhold der påvirker privatforbruget i USA.
- Indkomst
- Inflation
- Rente– og lånevilkår

Opgave 5
- Vurder om USA har de samme muligheder og begrænsninger som Danmark for at anvende pengepolitikken og finanspolitikken til at øge den økonomiske vækst.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Opgave 1
a. Beregn på baggrund af tallene i bilag 1 importkvoterne i Danmark og USA.

Importkvoter giver et billede af et lands udenrigshandel betydning for det enkelte land. Små lande er mere afhængig af råstof tilføjelser udefra på baggrund af landets størrelse

hvor store lande har lettere ved selv at producere og være selvforsynende med de fleste varer.

Det vil også sige at et land som er afhængig af udlandet har en høj importkvote og et land som kan være selvforsynende har en lav importkvote.

---

Opgave 2
Forklar hvordan USA’s og Danmarks velfærdsmodeller påvirker samfundsøkonomierne under en økonomisk krise. Inddrag de automatiske stabilisatorer.

USA fører den liberale velfærdsmodel. Denne model hjælper kun de aller svageste i samfundet, det gør også at størstedelen af befolkningen må selv sørger for forsikringer til de nødvendige kriser, det kunne være sygdom eller arbejdsløshed.

Det betyder altså at man selv er ansvarlig for eget velfærd. Hvis man gerne vil spare pengene eller ikke har råd, skal man selv betale for alle pludselige kriseregninger.

Ved den liberale velfærdsmodel er der også langt færre gratisydelser. Man skal f.eks. typisk selv betale for at gå i skole.

Fordi staten ikke tilbyder så meget velfærd, gør det også at de ikke kræver lige så meget i skat. Skattetrykket er altså rimelig lavt i USA.

Det gør også at der er en lav grad af omfordeling fra rig til fattig. Denne velfærdsmodel gør at USA har mange fattige, fordi de har få sociale ydelser og der ikke er noget gratis sundhedssystem.

I Danmark fører vi den skandinaviske velfærdsmodel. Denne model er meget modsat af den liberale model.

Ved den skandinaviske model er der mange gratis ydelser og høje sociale ydelser. Dette gælder i høj grad for alle ligegyldigt indkomst.

Derudover betyder vi i Danmark en meget høj skat, som gør at vi kan få alle de gratis ydelser også bedre velfærd. Dette gør også er der en langt højere grad af omfordeling fra rig til fattig.

Det vil også sige at ved denne model er velfærdsforanstaltningerne finansieret via skatter og ikke forsikringsordninger. Det gør også at vi i Danmark har mindre fattigdom og uligheden er altså lav.

---

Bergeninger fremviser, at når kurserne falde, så stiger den direkte rente. Omvendt vil en kursstigning føre til faldende renter.

Det betyder at når Federal Reserve op-køber obligationer, og derefter obligationskursen stiger på grund af den øgede efterspørgsel, vil dette føre til at den direkte rente i USA vil falde.

Obligationskursen er derfor “prisen” på obligationerne. Udbud og efterspørgsel bestemmer kursen på obligationer.

Når efterspørgslen på obligationer stiger, så stiger obligationskursen også, og dermed falder obligationsrenten.