Indledning
En foruroligende ulighed og splittelse spirer blandt den amerikanske befolkning. Menneskerettighedsprotester for afroamerikaneres rettigheder samt økonomisk ulighed har opvækket en problemstilling i det amerikanske samfund.
USA skulle være landet, hvor drømme ville komme til virkelighed - landet hvor enhver kunne opnå succes. Men er dette en realitet, og er den amerikanske drøm for alle - uanset etnicitet, samfundslag eller baggrund?
For at danne et tydeligere billede af den amerikanske ulighed vil jeg først redegøre for den amerikanske drøm samt exceptionalisme og efterfølgende lave en retorisk analyse af London Breed´s tale ved Black Lives Matters protests, 1. juni, 2020.
Desuden vil analysen omfatte en perspektivering til Alicia Garza’s tale: ”Why Black Lives Matter” fra den 18. marts 2016.
Herefter vil jeg inddrage selvvalgt statistisk materiale, der vil være relevant for den efterfølgende diskussion. Diskussionen vil som afslutning have udgangspunkt i, om den amerikanske drøm er opnåelig for alle amerikanere.
Indholdsfortegnelse
Resumé 2
1. Indledning 4
2. Redegørelse for den amerikanske drøm og exceptionalisme 4
3. London Breed’s tale ved Black Lives Matters protests 6
- 3.1 Retoriske analyse 6
- 3.2 Perspektivering til Alicia Garza’s tale: ”Why Black Lives Matter” 8
4. Diskussion - er den amerikanske drøm opnåelig for alle amerikanere? 9
5. Konklusion 11
6. Litteraturliste 11
7. Bilag 13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Som den første afroamerikanske kvindelige borgmester i San Francisco bruger London Breed sin position og autencitet til at formidle sit budskab. Dette kender vi fra etos, hvor der appelleres til modtagerens tillid.
Hun siger også i starten af talen: ”Yes, I’m the mayor, but I’m a black woman first. I’m a black woman first” . Godt nok er hun borgmester, men hendes rolle som en sort kvinde i det amerikanske samfund er vigtigere - det understreger hun flere gange i talen.
Hun deler også en personlig oplevelse, da hun inddrager historien om sin fætter, der blev dræbt af San Francisco’s politiafdeling.
Det var hendes fætter, som hun voksede op med, og som hun elskede . Hun formår både at appellere til vores følelser og endnu engang tilliden.
Lytterne forstår, at hun kan relatere til den sorg og vrede, der netop har igangsat ”Black Lives Matter”-bevægelsen. Der er generelt anvendt meget etos og patos i talen.
Logos forekommer ikke, da talen er meget personlig og følelsesladet. Hendes vrede og sorg er også tydelig at mærke i selve fremførelsen, hvor hun udstråler seriøsitet og formår at drage fokus.
Talen er politisk, hvor der er henblik på at påvirke lytterne - befolkningen - til en fremtidig ændring i samfundet.
Sproget er også lettere tilgængeligt med en vis skarphed, da talen henvender sig til alle. London Breed har et hyppigt brug af retoriske virkemidler, der skaber rytme i sprogets lyd og dermed appellerer til publikums ører.
Hun gør bl.a. brug af en triade i sætningen: ”But for those of you who are using this movement as a way to push violence, to go after other black people, to tear us down, we will not tolerate that” .
Black Lives Matter er en seriøsitet - det skal ikke spoleres af nogen. Ofte gentager hun første ord eller led i en sætning - også kendt som anaforen:
”I’m tired of people treating it that way, I’m tired of people masking their racism in black lives matter” .
Disse forekommer flere gange, hvilket er stærkt med til at understøtte hendes udsagn. Epiforen fungerer på samme måde og anvendes også i talen - gentagelsen forekommer dog ved sidste ord eller led i en sætning:
”What happened to George Floyd is because he was black, what happened to my cousin, because he was black (...)” .
Med gentagelsen af ”because he was black” belyser London Breed kraftfuldt racediskriminationen i samfundet, og at det ikke blot er op til tilfældighederne, at endnu en afroamerikaner mistede livet på baggrund af politivold - der er tale om diskrimination dybt indlejret i den amerikanske samfundsstruktur.
London Breed har også brugt en allusion i talen, hvor hun siger: ”I am sick and tired of being sick and tired” .
Ordene kommer oprigtigt fra den afroamerikanske borgerrettighedsaktivist Fannie Lou Hamer, da hun i 1964 leverede en tale ved et møde, der var organiseret som støtte til Mississippi Freedom Democratic Party's Congressional Challenge:
”For three hundred years, we've given them time. And I've been tired so long, now I am sick and tired of being sick and tired, and we want a change” .
Med referencen styrker London Breed sit budskab om, at der skal ske en samfundsændring, men også sin egen karakter, i og med at hun selv er en magtfuld afroamerikansk kvinde.
Skriv et svar