Indledning
Ulighed mellem kønnene i USA er et bredt emne at diskutere, og der er mange vinkler på dette.
Mange går formentlig og bilder sig selv ind, at der er lighed mellem kønnene, og at verden ikke oplever problemer med ulighed mellem køn længere
men selvom det 20. århundrede har været en periode med gode fremskridt for kvinder, bliver kvinder stadig betragtet som ”det svage køn”.
USA oplever det, blandt andre lande, stadig til hverdag, og det er noget, der påvirker mange – både mænd og kvinder.
Mænd og kvinder har simpelthen ikke de samme rettigheder, og det kan både resultere i, at kvinder føler sig undertrykte og ikke ligeværdige, og at mænd føler et hvis pres for at skulle hæve sig over kvinder.
Indholdsfortegnelse
Resume og indledning 3
Opgavebesvarelse 3
- Redegørelse 3
- Analyse 6
- Diskussion 9
Konklusion 12
Litteraturliste 13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
En årsag kan være, at manden typisk tjener mere, så derfor er det oplagt at lade kvinden, der tjener mindst stoppe på arbejdsmarkedet – særligt når antallet af børn stiger, og forsørgelsesomkostningerne dermed vokser.
En anden årsag kan være, at flere kvinder end mænd er enlige forsørgere, som tvinges til at blive hjemme hos børnene, når disse ikke kan komme i skole eller i institution.
Det samme sker i familier med to voksne, sandsynligvis fordi det i vid udstrækning er det automatiske valg, som mange familier træffer, fordi kvinden opfattes som den primære omsorgsperson ift. børnene2.
Endeligt kan det også handle om, at kvinder sidder i mindre ”vigtige” og mindre sikre stillinger, som i højere antal fyres, når der er krise i samfundet.
Disse mulige årsager og perspektiver undersøges nærmere her og bliver behandlet yderligere i Diskussion-afsnittet.
At der skulle være en økonomisk årsag til den store forskel, hvor dobbelt så mange kvinder som mænd er stoppet i arbejde ifm.
Covid-pandemien understøttes af tallene i en tabel fra www.businessinsider.com,3 der viser, at mænd generelt tjener mere end kvinder
og at familierne derfor vil miste flere penge, hvis de lader kvinden blive på arbejdsmarkedet fremfor manden. Tabellen vises nedenfor:
Tabellen viser, at hvide kvinder i gennemsnit skal arbejde 1 år plus 98 dage ekstra (+27%) for at tjene, hvad en hvid mand i gennemsnit tjener på et år.
Tabellen viser samtidig, at uligheden i USA handler om mere end køn. Det er også en ulighed, der handler om menneskers etnicitet.
En amerikansk kvinde af asiatisk afstamning vil skulle arbejde 1 år og 67 dage (+18%), en afroamerikansk kvinde i 1 år og 214 dage (+59%) og en latino kvinde i 1 år og 293 dage (+80%), for at tjene, hvad en gennemsnitlig hvid mand tjener i løbet af et år.
At årsagen kunne skyldes, at kvinder har lavere/mindre ”vigtige” stillinger og derfor i højere grad opsiges under den økonomiske krise, som pandemien har resulteret i for mange virksomheder, understøttes af tabel 3.4
Tabel 3 viser, at kun ca. 5 % af direktørerne for de 500 største virksomheder i USA er kvinder.
Samtidig gælder det, at 62,8 % af de mennesker, der arbejder for mindsteløn, er kvinder. Ifølge websitets kommentar til tabellen handler det om, at kvinder er overrepræsenterede i brancher som fx børnepasning og restaurant, som betaler de laveste lønninger.
Skriv et svar