Indledning
Holger Drachmann, en dansk forfatter, gjorde sin debut i 1972 med samlingen af digte kaldet "Digte", som blev hans store gennembrud.
I denne samling præsenterer han en række politisk-revolutionære digte, der er inspireret af Pariserkommunen.
Drachmann tager fat på realismeens udfordringer i sine digte og er en mand, der ikke ønsker at begrænses af det borgerlige livs normer og konventioner.
Derfor betragtes han som en af de fremtrædende skikkelser inden for den moderne gennembrudsbevægelse.
Et af digtene i samlingen er "Ude og hjemme", hvor han konfronterer den romantiske traditionelle skrivestil med den provokerende moderne lyrik.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Forfatteren har valgt at placere den første og den sidste strofe udenfor hjemmet. Dette skaber en bevidsthed hos læseren om den "ude" del, hvilket var hans intention.
Han er tydeligt tilhænger af det moderne, samtidig med at han ønsker at udfordre læseren med en kritik af f.eks. kristendommens regler, som i sætningen "Og Præsten blev kastet i Kjole sort, Mod et Plankeværk, som var tjæret", hvor han provokerer romantikkens lyrik.
For at udfordre romantikkens overdrevne optimisme anvender Drachmann ironi til at beskrive hjemmet, f.eks. i sætningen "Der var Diskussion over dannede Temaer, Der var Valg mellem Hare- og Dyresteg".
Her bruger han ordet "dannede" til at beskrive den ironiske situation, da en diskussion om noget så ligegyldigt ikke kan betegnes som dannet. I alle strofer, der omhandler hjemmet, findes der en ironisk indvending.
I dette digt konfronterer Holger Drachmann naturen med det harmoniske. Han skaber kaos og virkelighed gennem sine beskrivelser af naturen. I stedet for at portrættere naturen som fejlfri viser han, at naturen har sin egen vilje.
"Ude var der en så intens dyst, Uvejret greb fat i skoven, Stormen pep, det var en fornøjelse, Og legede fangeleg med marken."
"Ude var der en så vild krig", "Ude var det en dag med kamp", "flagrende faner", "..på krigersk vis", "Ude blev der højt blæst: Alarm!".
Disse metaforer henviser til krig og er rettet mod romantikkens idealiserede hverdag. I sjette strofe, hvor hjemmet beskrives, afsluttes strofen med et barns død.
Han undlader det negative ved kun at nævne det i et enkelt vers. Hans intention er at vise, hvordan romantikken afskærmer sig fra det negative og fremstiller en falsk verden. Når han beskriver "ude", anvender han et vildt sprog, mens sproget om hjemmet er mere idyllisk og næsten syngende.
Skriv et svar