Indledning
Martin Andersen Nexø er kendt for at smelte liv, værk og idelogi sammen. Han var nemlig en mand, der troede på en sag – på socialismen og på menneskets livskraft, handlekraft og evnen til at skabe en bedre verden.
Det folkelige gennembrud var en periode indenfor litteraturen, som følger i fodsporene på det moderne gennembrud.
Det folkelige gennembrud sætter problemer under debat, ligesom der blev gjort i det moderne gennembrud.
Det folkelige gennembrud adskiller sig fra det moderne gennembrud på de punkter, at teksterne typisk beskæftiger sig med nogle andre problemstillinger, da de beskriver de fattige arbejdere, hvorimod det moderne gennembrud mere beskrev borgerskabet.
I det folkelige begynder man at skrive til folket om hvordan Danmark så ud og hvordan nationen blev drevet. Der blev derfor skrevet fra folket, til folket.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den negative tone kommer stort set til udtryk gennem hele novellen, da Boline bliver set som værende klodset, folk er urimelige og behandler Boline dårligt.
Boline bliver altså sat i et negativt lys gennem hele novellen, hvor vi som læser prøvet at skabe en følelse af sympati.
Vi ser, hvordan hun bliver behandlet gennem novellen af herskabet: ”[…] nu var han stræng imod hende” (s. 4, l. 14).
Boline forsøger dog bare at gøre sit bedste, men ender med at blive stemplet som tyvetøs, når hun tog gamle og slidte genstande, som i sidste ende skulle smides ud.
Moralsk set gør hun ikke noget slemt, men juridisk set et det tyveri. Den ironiske tone vises, når dommeren snakker om de ”velsignede” omsændigheder:
”Føj til Bemærkningen om de tre Børn, at Anklagede paany befinder sig i ”velsignede” Omstændigheder!” (s. 6, l. 111-112). Hans menneskelige følelser tager over, som viser en form for ondskabsfuldhed.
Det fysiske rum er, det fattige miljø. Boline kommer fra arbejderklassen, ejer næsten intet ud over sit tøj, og tjener ikke særlig mange penge.
Det kommer til udtryk i teksten her: “Gud skulde vide, hun nok kunde trænge til sit selv” (s. 4, l. 25).
Derudover skal hun kunne forsøge de børn, som hun får i forløbet, som ender med, at hun bliver fattigere og fattigere i løbet af novellen.
Det fysiske rum giver samtidig et indblik i forskellene i samfundet. Tjenestepigerne lægger i bunden, hvor middelklassen og overklassen, som i dette tilfælde er herskabet, da de har tjenestepiger, som gør dem langt mere velhavende end størstedelen af befolkningen.
Det sociale rum viser, hvordan de rigere i samfundet ikke mindst ser ned på de fattige, men også på dem der er grødesvanger, som betyder frugtbar og at være gravid.
Boline forsøger at være god og pligtopfyldende over for alle ud fra de forudsætninger, hun har.
Herskaberne sætter dog ikke pris på hende, og de er åbenlyst ligeglade med hendes skæbne, når hun bliver fyret.
Skriv et svar