Indledning
”Lønningsdag” er udgivet i perioden det folkelige gennembrud. I det folkelige gennembrud boede langt de fleste stadig på landet, mændene arbejdede som hårdtarbejdende industriarbejdere, der skulle tjene penge til familien hjemme på gården.
Når man taler om det folkelige gennembrud, er det et samfundsmæssigt og litterært gennembrud for de almindelige og fattige folk på landet.
I denne novelle er hovedtemaet ulighed og klasseforskel, arbejderne får ikke deres løn fra værkejeren på de aftalte tidspunkter, i denne novelle skulle det foregå om lørdagen.
Arbejderne i denne tid, var aldrig helt sikker på at få deres hårdt optjente løn, da mange af de her værkejere, ikke var pålidelige.
Det er værkejeren heller ikke i denne novelle ” Fandens også̊, at man ikke kan få sine surt erhvervede skillinger i ordentlig tid! Bare han ikke er rejst bort ligesom forleden lørdag” (Nexø, 1900, s. 2, l. 37-38).
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Lønningsdag” er fortalt af en alvidende tredjepersonsfortæller, det tilkendegives ved, at fortælleren bruger stedord i tredjeperson f.eks. ”han” og ”man”. ”Endelig kommer han, fulgt af sin store hund.
Han har skindposen i hånden, så̊ er der altså̊ penge på 40 markedet i dag!” (Nexø, 1900, s. 2, l. 39-40), dette eksempel fra novellen, er et eksempel på en alvidende tredjepersonsfortæller.
Dog er personerne dog stadig betegnet med kendetegn og navne f.eks. Svenske Anders og Værkejeren ”Svenske Anders tager imod skændene med bøjet hoved og håber på den made at slippe 45 nogenlunde skadesløst fra sit uheldige lille kneb
for nu har værkejeren jo ret til at anvende skøn i stedet for det ærlige, redelige favnemål.” (Nexø, 1900, s. 2, l. 44-46).
Når en novelle, historie osv. fortælles som en alvidende tredjepersonsfortæller, giver det en virkning af at, fortælleren har overblik over selve handlingen.
”Lønningsdag” har en ydre synsvinkel, hvilket vil sige at vi som læsere, ikke kender til personernes følelser og tanker.
Vi får som læsere en følelse, af at vi blot er en flue på væggen, der observere. Dette gør at læseren føler et overblik over handlingen, vi oplever tingene udefra, og kommer ikke tæt på personerne.