Indholdsfortegnelse
Opvækst
Journalist - forfatterskabets begyndelse
Skrivestil
Citater fra Ditte menneskebarn
Kort analyse af et uddrag fra novellen Død af novellesamlingen: Muldskud
Nexøs betydning for nutidens samfund:
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
”Endnu helt op gennem vor barndom rugede mørket; døden var ene om at huse næsten alle udveje. Den grå mands skygge lå langt hen over jorden, han var den stærke baggrund bag alt; til ham måtte der tyes, når man trængte til lidt mer end det sædvanlige. Livets fire nøgne vægge kunne ikke tage det op dengang med de sorte fjæle i en ligkiste.
Så mager og selvfølgelig en løsning døden skulle synes, måtte den bestandig holde for.
Belært af erfaring hade fattigmand gennem tiderne flyttet sine muligheder herhen, hvor ingen gad tage dem fra ham. Her holdt det eventyrlige til; en mærkelig død huskedes længer end noget andet; og utallige er de historier, jeg mindes fra min barndom om, hvordan den og den kom af dage.
Der lå død på bunden af næsten ethvert samtalestof; og ved gilderne, hvor man var oprømt og trængte til lidt ud over det almindelige, sprang underholdningen lige løs på det uudtømmelige emne og satte sig overskrævs på det.
Der var døden med saft og kraft i, som den kom bag på folk – helst de stærkeste – og slog dem ned midt i deres fejre ungdomskraft.
Eller den blide død, som man legede sig til ved at plukke blomster i enge. Men allerhelst døden i ny og lunefuld skikkelse.”
Døden, som tema, er helt centralt at gennemgå i denne korte analyse. Selve titlen på novellen er også død, og selve døden forekommer nærmest som en frontfigur igennem novellens handling.
Temaet kommer deraf til udtryk med hensigt på at novellen gennemgår hvad død er for en ting og hvordan den specielt har et forhold til protagonisten i novellen.
I det første afsnit af uddraget snakker de om, hvordan døden kan være fundamentalt i menneskets tilværelse og som værende almægtig.
”Den grå mands skygge lå langt hen over jorden” påpeger hvordan manden med leen strækker sig over livet med hans langtrukne skygge, som altid er på lur og kan hoppe frem hvert øjeblik.
Sidste sætning i dette afsnit langer ud efter virkeligheden og siger: Livets fire nøgne vægge kunne ikke tage det op dengang med de sorte fjæle i en ligkiste.
Skriv et svar