Indledning
Det danske samfund har gennem tiden ændret sig på mange punkter - blandt andet punkter som køn, seksualitet og rettigheder. I dag er kvinderne så heldige at bestemme deres egen seksualitet, og kvinderne er heldigvis ikke underlagt datidens eksisterende kønsdiskrimination.
I datidens 1800 tal blev man underlagt de normer, som man blev født ind i - rettere sagt, ens muligheder var forhåndsbestemt af alle andre end en selv.
Dette samfundsbillede ses blandt andet i Tyvetøs skrevet af Martin Andersen Nexø i 1901 og maleriet “Summum jus, summa injuris: Barnemordet” malet af Erik Henningsen i 1886, hvor skildringen af køn, seksualitet og rettigheder vises med tidens socialrealistiske synspunkt.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellen har derfor et kronologisk og lineært handlingsforløb. Dog afviger “Tyvetøs” fra den normale novellegenre, idet novellen strækker sig over lang tid - vi følger Boline få tre børn. Vi ser derfor Boline gå fra at være en tjenestepige hos herskabet, til at være en fattig alenemor.
Boline er hovedpersonen i novellen - Hun er alenemor, og arbejder som tjenestepige for herskabet, hvor hun prøver at gøre sig umage “ hun slog meget i Stykker, græd meget over det og fik tolv Kroner om Maaneden og knubbede Ord for sin ulejlighed” - Boline er en klodset person, og kæmper for sin løn på tolv kroner om måneden, så hun kan forsørge sine børn.
Dette betød også at hun en gang imellem var nødt til at sulte sig selv “Hun sparede det meste ved at sulte sig selv” - Hun måtte sulte sig selv for at kunne betale for hendes børns plejefamilier.
Boline er derfor en omsorgsfuld mor, idet hun sætter sine børns behov før hendes egne. Boline er naiv i hendes ageren, idet “fine Herrer med høj Hat kom hen til hende og bad om at maatte følge hende hjem”
- Boline suger mændenes opmærksomhed til sig, som ender med samleje. Boline forstår ikke konsekvenserne af at have samleje med mændene - og ender derfor med tre børn, med tre forskellige mænd.
Tyvetøs er præget af modsætningsforhold i miljøet. Der er forskel på tjenestefolkene og herskabets levevilkår.
Derudover er der forskel på kvinder og mænds levevilkår, idet Boline er alenemor, og mændene som har gjort hende gravid, slipper for at forsørge deres børn. Boline står derfor alene med tjansen som forældre.
Bolines fysiske miljø er fattigt. Hun har ikke råd til tøj, og stjæler derfor stof “Men om Nætterne, naar hun stjal fra sin Søvn for af sammenskrabede Klude at sy en Stump Barnetøj, da tænkte hun gærne paa Fruerne og hvor strenge de var mod hende.”
- Hun stjæler stof om natten til at sy tøj til sine børn, hvilket viser hendes fattige situation. Boline skal bruge hendes dage og nætter til at forsørge sig selv og børnene.
Det i sig selv er ikke engang nok, til at få nogle ordentlige levevilkår. “Hun sparede som før paa sig selv og tog en Smule til Hjælp, for Resten samlede hun Madlevninger sammen hos Herskabspigerne i hele Ejendommen.
Skriv et svar