Indledning
Oplysningstiden var en periode, i den Europæiske kulturhistorie, som startede omkring år 1690 og sluttede i 1789.
I Oplysningstiden satte man spørgsmålstegn ved århundreders gamle forestillinger. Udgangspunktet for Oplysningstidens filosoffer og tænkere var at alle mennesker er fornuftsvæsener
og de mente hvis bare mennesker tør og vil bruge deres fornuft, så vil verden blive et bedre sted. Oplysningstidens menneskesyn indebar det faktum, at mennesket selv kan finde frem til det gode
ved hjælp af den fornuft, som mennesket er skabt med. Der var altså en større tiltro til mennesket som et tænkende væsen, end man tidligere så.
Denne forestilling omkring, at alle mennesker var styret af deres fornuft, og ikke af gud, deres drifter, følelser eller lyster, kaldes rationalisme.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Forfatteren Ludvig Holberg blev set, som den mest kendte i Oplysningstiden. Han var den første til at skrive litterære værker med fokus på, at oplyse og danne befolkningen, hvor komedien ”Jeppe på Bjerget” er et af disse værker.
Han skrev i mange genre, men var dog allermest kendt for sine komedier, som blev skrevet i 1720’erne. Hans forbilleder var de klassiske græske og romerske komedier.
Derudover lod han sig inspirere af italiensk teatertradition, som bl.a. er kendetegnet ved, at personerne i hans stykker er faste typer.
Holbergs komedier var karakterkomedier, hvilket betød at der blev sat fokus på uheldige og lattervækkende karaktertræk.
Hovedpersonerne i stykkerne kan være snobbede, dumme, dovne, rastløse osv. Og disse hovedpersoners uheldige karaktertræk udløser et kaos.
Undervejs i Ludvig Holbergs komedier, indser hovedpersonerne det uheldige ved deres opførsel, og herefter genoprettes orden. Til sidst i komedien indtræder den sunde fornuft og den gamle samfundsorden
og folk har undervejs grint af den mere ufornuftige væremåde. Komediernes formål er at opdrage og oplyse gennem underholdning.
På den måde opfylder Holberg netop kravet fra de romerske digter om, at tekster skal gavne og samtidig fornøje.
Jeppe på Bjerget er et dramastykke fra 1700-tallet, som afspejler sig i denne humoristiske og samfundskritiske komedie.
Komedien er opbygget i 5 akter, hvor det ses at den overordnede struktur er orden, kaos - og genetablering af orden, som udspiller sig gennem komedien.
Ludvig Holberg følger i sit drama denne klassiske opbygning af en komedie, som gør det nemmere for publikum at forstå moralerne.
Den klassiske opbygning af en komedie, tegner sig således: eksposition - knude - krise - peripeti - afslutning.
I det første akt ”eksposition”, introduceres de vigtigste karakterer i dramaet og konflikten startes. Her ses Jeppe og hans kone Nille, deres landsby, Jeppes alkoholproblem og det at baronen beslutter sig for at lave spøg med Jeppe.
I denne akt ser man altså, at den almindelige samfundsorden er på plads. I 2. akt ”knude”, bryder konflikten ud.
Jeppe bliver baronen og han får pludselig denne magt han aldrig har turde drømme om, som dog hurtigt tager overhånd for ham.
Konflikten udspiller sig i det, at en bonde pludselig får rollen som en magtfuld person. I det 3. akt ”krise” når denne konflikt sit højdepunkt, og virker helt uløselig.
Jeppe skifter karakter, og hundser rundt med baronens folk, og herudover truer med at lade dem hænge.
Skriv et svar