• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1606

Indledning
”Alting var også bedre i de gamle dage”, dette har vi mennesker en tendens til at sige, men hvorfor er det præcist, at vi tyer til en forsvundet tid?

Er det fordi, vi i øjeblikket befinder os i en eksistentiel krise, som vi kun kan undslippe, ved at drømme tilbage til dengang livet gav mening, og vi ikke satte spørgsmålstegn ved egen eksistens.

Det virker ironisk at reminiscere efter en tid, som ikke længere eksisterer, men det er bestemt også en interessant ting, som alle må erkende sig skyldige af.

I novellen Fra den anden side af Roskva Koritzinsky fra 2018 er den skyldige fortælleren, Koritzinsky fermstiller specifikt et tilbageblik til fortællerens ungdom.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Som en altvidende fortæller kan man bevæge sig frit mellem tid og rum, og derfor kommer der i novellen som et overordnet bagudsyn, et mindre og yderligere bagudsyn: ”[…] dengang Bea og jeg […]” .

I dette yderlige bagudsyn ser fortælleren tilbage, til da vedkommende var endnu yngre, og plejede sammen med Bea at besøge et forladt hus.

Dette forladte hus står tomt, og bærer ikke præg af en hjemlig eller beboet stemning. Fortælleren erindrer, at Erika er lige så tom inden i som det forladte hus. Hun er i fortællerens øjne en ubeboet sjæl.

Dette kan man se, da fortælleren erindrer, at i huset er ”[…] spejlet på kommoden uden ansigt, øjnene uden tanke, uden følelse” .

Siden spejlet befinder sig i huset, og er en del af det hus, som fortælleren sammenligner med Erika, må spejlet uden følelser kunne symbolisere Erika.

Novellen fortælles af en fiktiv konstrueret jeg-fortæller, som fortæller i datid. Fortælleren er eksplicit og er på den måde direkte til stede i teksten.

Fortælleren giver sig selv tilkende allerede i novellens første sætning: ”Nitten år gammel gik jeg på Balletakademiet i Stockholm.” Her tydeliggøres det også, at fortælleren selv deltager i handlingen, gennem en indre synsvinkel.

Hvor får læseren kendskab til fortællerens egne tanker og sanselige indtryk. Her fornemmer læseren fortællerens tanker: ” Jeg kiggede uinteresseret op” og her fornemmes de sanselige indtryk: ”

I Stockholms gader var luften skarp og klar, i dansesalene lugtede der intimt og lidenskabsløst af sved og gummi” .