The Greek debt crisis | Analysis

Problemformulering
I 2002 indtrådte Grækenland i Euroen og sagde dermed farvel til deres egen valuta, drakmer. Siden indtrædelse i euroen har Grækenland haft svært ved at overholde de krav til de offentlige finanser, som EU har.

Mange lande er kommet over den store Finanskrise og de negative BNP-output-gaps er hos flere lande blevet lukket eller i bedste fald gjort positive, hvilket gør at Finanskrise er lagt i historiebøgerne.

Men for Grækenland sluttede Finanskrisen ved at starte en ny krise, som i 2010 betød at Grækenland måtte få hjælp.

Grækenland er stadig et land, der er præget af en meget stor offentlig gæld og derfor er deres gældskrise heller ikke overstået endnu.

Grækenland har fået store hjælpepakker af EU, men med i disse hjælpepakker har der også hørt mange strenge krav til.

Den græske gældskrise har været en central spiller i debatten i forhold til EU og den måde hvorpå EU har udstukket retningslinjer for den græske økonomi og andre EU- landes økonomi.

Her er det især præget af den stramme tyske finanspolitik, som er blevet en fast del af den måde EU fører finanspolitik på i dag.

I dag bliver Grækenland og andre EU-lande udsat for det, som Tyskland blev efter 1. verdenskrig med underskrivningen af Versailles-traktaten der medførte en hård sparepolitik.

Det er derfor interessant at se på konsekvenserne af denne politik både økonomisk og også i forhold til den politiske dagsorden.

Vores interesse og ideerne bag dette projekt ligger derfor hovedsageligt i de hjælpepakker, som Grækenland har modtaget.

Indholdsfortegnelse
Abstract 1
Resume 2
Indholdsfortegnelse 3
1. Problemfelt 5
- 1.1 Begrebsafklaring 6
2. Teori 6
- 2.1 Keynes 6
- 2.1.1 Den grundlæggende keynesianske tankegang 7
- 2.1.2 De keynesianske skoler 8
- 2.1.3 Kriseteori 9
- 2.2 mainstream-økonomi 9
- 2.2.1 Nyklassisk teori 10
- 2.2.2 Nykeynesiansk teori 10
- 2.2.3 Perspektiv 11
- 2.2.4 Liberal krisepolitik 11
3. Metode 12
- 3.1 Afgrænsning 12
- 3.2 Metodedesign 12
- 3.3 Empirisk validitet 13
- 3.3.1 OECD 13
- 3.3.2 IMF 13
- 3.3.3 Egne tabeller og grafer 14
- 3.3.4 Dokumentanalyse og kildekritik 14
- 3.4 Videnskabsteori 14
- 3.4.1 Indledning 14
- 3.4.2 Videnskabsteoretisk tilgang i forhold til projektets problem 14
- 3.4.3 Det ontologiske aspekt 15
- 3.4.4 Det epistemologiske aspekt 15
- 3.4.5 Relationen mellem aktører og strukturer 16
- 3.4.6 Teori og metode valg i forhold til den kritiske realisme 16
- 3.4.7 Overvejelser omkring alternative videnskabsteoretiske retninger 16
4. Den græske gældskrise – årsagerne bag og krisens omfang 17
- 4.1 Baggrundsviden – optakt til krisen 17
- 4.2 Udviklingen af krisen 18
5. Hjælpepakker og spareprogrammer 23
- 5.1 Første hjælpepakke 24
- 5.2 Anden hjælpepakke 24
- 5.3 Tredje hjælpepakke 25
- 5.4 Politiken og idéen bag hjælpepakkerne 25
6. Alternative løsninger til krisen 26
- 6.1 Den Keynesianske vej ud af krisen 27
- 6.1.1 Komplikationer ved den Keynesianske vej 29
- 6.2 Grækenlands medlemskab af ØMU’en, konsekvenserne heraf og alternative løsninger 29
- 6.2.1 Euroen som økonomisk og politisk projekt 30
- 6.2.2 Muligheden for at devaluere 31
- 6.2.3 En bunden gæld 31
- 6.2.4 En sænkning af lønningerne 32
- 6.3 ’Haircut’ – Gældsnedsættelse 33
- 6.3.1 Haircut og keynesiansk kriseteori 34
- 6.3.2 Haircut i de eksisterende hjælpepakker 34
7. Diskussion – politisk spil 35
- 7.1 De sociale omkostninger 35
- 7.2 Er Tyskland den store synder? 35
8. Konklusion 36
9. Perspektivering 37
Litteraturliste 39
Bilag 43
- Bilag 1 43
- Bilag 2 43
- Bilag 3 44

Uddrag
Begrebsafklaringen skal være med til at understøtte nogle af de gennemgående begreber der bliver brugt i projektet. Dette er vigtigt for, at forstår hvilken kontekst begreber skal forstås i.

Gældskrise
Gældskrise er et gennemgående begreb i opgaven, som er vigtigt at få konkretiseret i forhold til hvad det indebærer når der bliver snakket gældskrise i denne opgave.

Gældskrise skal forstås, som når et land ikke længere er i stand til at tilbagebetale de renter og afdrag af de lån

som det pågældende land har optaget under en recession. Dermed kan de altså ikke overholde de gældsforpligtelser, som de har påtaget sig.

Hjælpepakker
Ordet hjælpepakker bliver brugt om de såkaldte ”bailouts”, som er de lån og den hjælp Grækenland modtog af EU og IMF, for at komme ud af krisen.

Spareprogrammer
Spareprogrammer også kaldet ”austerity measures” på engelsk, er de krav til den græske regering om at nedskære og spare på de offentlige finanser.

Spareprogrammerne var en del af hjælpepakkerne og var krav som gerne skulle opfyldes for, at Grækenland kunne modtage de lån i hjælpepakkerne.

Finanseffekt
Når økonomer skal finde ud af hvordan finanspolitikken har påvirket landets økonomi, ser de på finanseffekten.

Finanseffekten er et tal der viser om hvordan finanspolitikken har påvirket forskellige økonomiske nøgletal, som fx BNP eller arbejdsløshed.

Hvis et lands BNP- vækst er på 2,5 pct., kan det være BNP-væksten uden finanspolitik ville havde været 2,0 pct.

Det betyder altså at finanseffekten det år ville havde været 0,5 pct. Finanseffekten kan enten være positiv eller negativ.

Ved stram finanspolitik vil finanseffekten være negativ og derved gøre BNP-væksten mindre. Bliver der derimod ført lempelig finanspolitik, vil det resultere i en positiv finanseffekt, som i det tænkte eksempel fra før.

Det skal dog nævnes at finanseffekten sjældent overstiger 1,0 pct. og derfor er det de automatiske stabilisatorer der har den største effekt på BNP-vækst. (Kureer 2018) (Jespersen mf. 2005)

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu