Indledning
Kina har igennem de sidste årtier bevæget sig fra at have en kommunistisk planøkonomi under Mao Zedongs styre til gradvist at indføre markedsøkonomi under Deng Xiaopings styre.
Nøgletallene de sidste årtier har indikeret markant vækst ved en ekspansiv finanspolitik. Der dog de senere år ændret sig mange tal
og fremtiden ser anderledes ud angående vækst. Befolkningstilvæksten har synes at være eskalerende tiltagende, og den demografiske udfordring har aldrig set mere markant ud end nu.
Hvad fortæller nøgletallene egentligt omkring Kinas økonomi, hvordan kommer vi det største balanceproblem til undsætning, og hvordan set beskæftigelsessituationen ud i fremtiden for Kina angående demografi?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kinas åbning over for omverdenen har ført til en massiv vækst, der i årene 2003 til 2007 nåede op på 2 cifrede vækstrater.
Årene op til var væksten også høj, og efterfølgende har væksten fortsat været høj sammenlignet med eksempelvis Danmark og Grækenland.
Men som det kan ses i tabellen blev Kina - ligesom Danmark og Grækenland - også ramt af den økonomiske krise, men ikke så voldsomt som hos os.
I 2014 blev Kinas vækstrate målt til 7,3 og den er estimeret af OECD til at blive på 7,1 i 2015 og 6,9 i 2016.
Væksten er altså svagt faldene, og spørgsmålet er, om Kina kan opretholde deres høje vækstrater, eller om de vil falde, som det skete i Europa efter de glade 60’ere og senere også i Japan.
---
Man kan faktisk føre en ansvarlig politik, der henvender sig til majoriteten af borgerne, der lever i lavere sociale lag, for selvom kineserne samlet set bliver rigere, og der ses en lavere ekstrem fattigdom, ifølge FN’s fattigdomsgrænse, stiger uligheden fortsat.
De kinesiske nøgletal peger fortsat på, at forskelligt empiri strider mod hinanden, og f.eks. skulle beskæftigelsen have steget ved den ekspansive finanspolitik
hvor dette ikke var tilfældet, og man kan derfor ikke vælge en model, der omfavner alle de økonomiske problematikker, der hærger i landet.
For at imødekomme dette, skal man lægge afstand fra det totalitære kapitalistiske samfund, som Kina, specielt efter Deng Xiaoping, er begyndt at udvikle sig til.
Allerede i 2001 lå Kina under USA på Gini-koefficienten med et Gini-indeks på hele 44,7.10 Man skal slå rod i et mere socialistisk styre igen, hvor man skaber nogle basale serviceydelser, der kan tilgodese alle borgere, og skabe nogle rimelige betingelser for individerne.
Vi har derfor sat fokus på den økonomiske ulighed, hvor man kan benytte sig af en kontraktiv finanspolitik for at styrke de offentlige finanser.
Vi ser, at kineserne sparer penge op, fordi de skal betale alt fra uddannelse til sundhed. Derfor skal man implementere flere skatter og afgifter, der kan pålægges kinesernes opsparing hvorfremt de får serviceydelser til gengæld.
Skriv et svar