Indholdsfortegnelse
Forord
Redegør for Kinas befolkningsudvikling fra 1950 – 1975 og forklar ændringerne i fertilitet og dødelighed i perioden
Fertilitet og dødelighed
Et – barnspolitikken
Positive og negative sider ved ét – barnspolitikken
Redegør for Kinas nuværende fødevarersituation og vurder om Kina i fremtiden kan brødføde sin befolkning.
Sammenlign Kinas og Danmarks befolkningspolitik og forklar forskellene.
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Forord
I midten af det 20. århundrede opstod der en erkendelse i Kina af, at den hastigt voksende befolkning ville skabe betydelige problemer i fremtiden.

Dette førte til iværksættelsen af forskellige kampagner, herunder en etbarnspolitik, med det formål at begrænse befolkningstilvæksten. Disse kampagner fortsætter den dag i dag, dog i mere begrænset omfang.

I dag bor der omkring 1,2 milliarder mennesker i Kina, hvilket udgør cirka 22% af verdens befolkning. Dette kan skabe store udfordringer ikke kun for Kina, men også for resten af verden.

For eksempel, hvad gør man, når en fjerdedel af verdens befolkning pludselig ændrer deres kostvaner? Dette er en af de problemstillinger, der bliver diskuteret i denne opgave.

Redegør for Kinas befolkningsudvikling fra 1950 – 1975 og forklar ændringerne i fertilitet og dødelighed i perioden

I 1949 kom Mao Zedong til magten i Kina. På det tidspunkt havde landet omkring 550 millioner indbyggere, og det så ud til, at tallet ville fortsætte med at stige, samtidig med at der var en truende fødevaremangel.

Formand Mao nægtede dog at anerkende, at der var et befolkningsspørgsmål i Kina. Han gjorde opmærksom på Kinas betydelige ressourcer og erklærede: "Et så stort land med så rigelige ressourcer behøver ikke frygte befolkningstilvæksten." Han overbeviste alle omkring sig om, at der ikke var noget at frygte.

Et par år senere måtte han dog erkende, at hans forudsigelser ikke holdt stik. I 1953 accepterede Mao, at der var et problem, men dette blev hemmeligholdt for resten af verden, og kun få i Kina kendte til problemets omfang. Mao ændrede reglerne, og blandt andet blev abort gjort lovligt.

Problemet fortsatte med at vokse, og i 1957 erklærede Mao: "Befolkningsvæksten skal stoppes", hvilket førte til indledningen af en række kampagner.

Den første kampagne legaliserede brugen af forskellige former for prævention, såsom kondomer og pessarer. Man ændrede også opfattelsen af den ideelle familie og opfordrede til, at hver familie havde 3-4 børn.

Ægteskabsloven blev også ændret, og man opfordrede til senere ægteskaber. Aldersgrænsen blev fastsat til 18 år for kvinder og 20 år for mænd, med den betingelse at man først fik børn, når man var gift.

Desuden havde kampagnen til formål at hjælpe kvinder med at få en højere uddannelse for at opnå ligestilling.

Der blev udsendt omfattende information gennem forskellige propagandainstrumenter, og hele processen syntes at være godt organiseret med deltagelse fra offentlige institutioner som sundhedsvæsenet og lignende.