Indholdsfortegnelse
Opgave 1
a) Den årlige procentvise stigning i BNP
- Indekstal
b) Kinas indkomstfordeling
c) Sammenhængen mellem BNP og CO2 udledning
d) Sammenfatning af opgave a, b og c fortæller om Kinas udvikling.

Opgave 2 – Udviklingsøkonomisk landeanalyse
- Udviklingsstrategier
- Udviklingsøkonomisk landeanalyse

Opgave 3 - Notat
- Kære Kurt Ove Petersen

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den årlige procentvise stigning i BNP er steget hvert eneste år siden 2014. Fra basisåret 2014 til 2021 er den procentvise stigning i BNP steget med 50%.

Dog er 2020 og 2021 skøn, så det vides ikke med sikkerhed, hvordan Kinas BNP udvikler sig i 2020 og 2021.

Kigges der nærmere på den årlige BNP-stigning i procent kan det tydeligt ses, at 2020 har udviklingen ikke været lige så stor som det tidligere år, men det skyldes corona-krisen. Gennem hele perioden har Kina oplevet vækst.

---

Indkomstfordelingen i Kina ses ovenfor gennem Lorenz kurven. Kurven viser, at 20% af befolkningen kun tjener 6,9 % af indkomsterne

hvilket er de 20% fattigste af befolkningen i Kina. 40% af indkomstmodtagerne i Kina tjener 18,8% af indkomsterne, hvilket kan aflæses på kurven og i tabellen. 60%

af befolkningen tjener 35,7% af den samlede indkomstmasse. 80% af den samlede indkomstmasse tjener tilsammen 59,2% af den samlede indkomstmasse.

Ud fra tabellen kan det ses, at 20% af de rigeste i Kina tjener 40,8% af den samlede indkomstmasse. Kurven og tabellen viser, at der er stor ulighed i Kina.

---

I den kommende opgave tages der udgangspunkt i en udviklingsøkonomisk landeanalyse af Kina. Kina er et NV-land, som betyder, at landet er et vækstland med lav-medium BNP. Pr indbygger.

Landet har stadig store udfordringer i form af social ulighed, arbejdernes rettigheder, korruption, pressefrihed og told barrierer, hvilket tydeligt kan ses i bilag 1.

I bilag 1 er gini-koefficienten på 0,386, hvilket indikerer, der er et stort indkomstgab mellem befolkningen i Kina, som også tydeligt kan ses i opgave 1.b, hvor der er stor forskel mellem den rigeste befolkning i Kina og den fattigste befolkning i Kina.

Gini-koefficienten viser landets indkomstfordeling, hvilket indikerer, at der er ulighed i landet.

For at forbedre nogle af de ovenstående ting har Kina udarbejdet en femårsplan, for at forbedre det kinesiske samfund, hvilket kan ses i bilag 6, hvor Kina går efter økonomisk og teknologisk selvforsyning

hvilket vil gøre Kinas Tech-industri stærkere end den allerede er i dag. I de kommende fem år vil Kina også fokusere på at ændre deres vækstmodel

således de forbedrer den indenlandsk efterspørgsel ved at modernisere deres værdikæder. For at mindske uligheden i Kina sættes der stærkt ind for socialisme og nye sociale reformer, som gør de fattigste rigere.

Kina vil desuden sætte fokus på grøn energi i den nærmeste fremtid. Tages der udgangspunkt I Rostows faseteori, som består af fem faser, som er et udviklingsforløb alle lande gennemgår.

I Fase 1 er det kinesiske samfund domineret af landbruget, hvilket betyder, der stort set ingen industri er i landet. Samfundet er nærmest gået i stå.

Meget få personer er stadig i fase 1 i Kina, I bilag 5, kan det ses, at deres BNP består af 7,9% landbrug.