Indledning
Som det fremgår af beregningen i besvarelsen af opgave 1a, oplever Grækenland fra 2011 til 2017 en nedgang i befolkningstallet på 2,5%

hvilket betyder, at landets befolkning i 2017 kun udgør 97,5% af befolkningstallet i 2011. I bilag 1 kan man finde grunden til denne nedgang:

Den voldsomme økonomiske krise, som Grækenland har oplevet, har medført, at der fødes væsentligt færre børn (1,1 barn per kvinde) end normalt; folk har simpelthen ikke råd til at få børn.

Samtidig udvandrer mange unge i håb om bedre fremtidsmuligheder andre steder, hvilket også påvirker befolkningstallet i negativ retning.

Indholdsfortegnelse
1a
Tabel 1: Grækenlands befolkning i mio. og indekstal 2011-2017, basisår: 2011

1b
- Indledning
- På kort sigt
- På lang sigt
- Opsamling

2a
2b
- Opsamling
- Faste priser
- Forsyningsbalancen
- Betalingsbalancens løbende poster.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I bilag 4 står der bl.a.: ”IMF kræver konkrete løfter om gældsnedsættelse. IMF mener ikke, at Grækenlands nuværende gæld er bæredygtig.”

Vurder, med inddragelse af relevante tal fra bilagene, hvad der menes med en ikke-bæredygtig gæld.

IMF vurderer, at Grækenlands nuværende gæld ikke er bæredygtig. Overordnet set kan der peges på forskellige grunde til dette.

Af bilag 4 fremgår det fx, at græsk økonomi har overlevet på lån siden 2010; dvs. at den græske stat har været afhængig af villige långivere i al den tid for at forhindre, at landet går statsbankerot.

Dette er selvfølgelig ikke en bæredygtig situation i det lange løb. I bilag 3 fremgår det, at Grækenland er blevet opgraderet fra karakteren Caa3 til karakteren Caa2

hvilket betyder, at man mener, at Grækenland er afhængig af gunstige konjunkturer for at kunne betale sin gæld.

Så selv om at Grækenland er blevet opgraderet, er landet meget følsomt over for den generelle økonomiske situation

og hvis der fx kommer en periode med lavkonjunktur, vil landet ikke være i stand til at betale af på sin gæld til det rette tidspunkt.

Dette er heller ikke en bæredygtig situation i det lange løb, og især ikke når landet skylder så store summer væk, som det gør; fx skal Grækenland i 2017 betale 14 mia.

€ tilbage i form af rentebetalinger og statsobligationer, der forfalder til indfrielse (bilag 3). Endelig fremgår det af bilag 5, at Grækenland i 2018 vil have en offentlig gæld på 174% af BNP

hvilket i høj grad må siges at være en ikke-bæredygtig gæld, da gælden ifølge Finn Østrup, professor i økonomi på CBS, skal ned på 100% af BNP for at være bæredygtig (bilag 7).

Grækenlands gæld er altså ikke bæredygtig, fordi den er langt over 100% af BNP, og fordi Grækenland er meget afhængig af gunstige konjunkturer samt af villige långivere.

---

Et af de tungtvejende argumenter for at forlade euroen var i 2012, at Grækenland så ville få mulighed for at devaluere (bilag 7).

Hvis Grækenland beslutter at forlade euroen, vil landet nemlig igen få sin egen centralbank og sin egen valuta, og Grækenland vil dermed igen få mulighed for at devaluere.

En devaluering vil forbedre landets konkurrenceevne, fordi de græske varer fra den ene dag til den anden vil blive væsentligt billigere at købe for udlandet.

Dette vil medføre en større eksport, som vil give betydelige indtægter til landet, hvilket vil betyde, at landets betalingsbalance vil blive forbedret. En større eksport vil også skabe flere arbejdspladser, hvilket vil sænke den høje arbejdsløshed.

Som det fremgår af bilag 7, kan et land dog også risikere at få en meget høj inflation, hvis det devaluerer, hvilket kan få meget store økonomiske konsekvenser og koste dyrt, fx i forhold til eksporten.

De forskellige argumenter vil nu blive diskuteret, hvor risikoen for inflation ved en devaluering først vil blive behandlet, hvorefter konsekvenserne for den græske betalingsbalance ved en devaluering vil blive diskuteret.

I bilag 7 fremføres risikoen for hyperinflation som følge af en devaluering som et argument imod at forlade euroen; dvs. at man er bange for, at de græske priser vil stige voldsomt

hvis Grækenland forlader euroen og dermed får mulighed for at devaluere. Når et land devaluerer, forbedres konkurrenceevnen, fordi landets varer fra den ene dag til den anden bliver billigere at købe for udlandet.

Udlandet vil derfor typisk begynde at købe flere varer fra det givne land, hvilket vil skabe større efterspørgsel i landet.

Det vil alt andet lige føre til en øget produktion, hvilket vil føre til en øget efterspørgsel efter arbejdskraft.

Dette vil skabe et pres på lønningerne, som stiger, hvilket igen vil få priserne til at stige. Pga. devalueringen vil udenlandske varer også blive dyrere at købe for forbrugerne, hvilket fører til prisstigninger, dvs. inflation.

Det er problematisk at have en høj inflation, fordi det bl.a. går ud over konkurrenceevnen. Dette er især et problem, hvis et givet land, fx Grækenland

har en højere inflation, end de lande Grækenland konkurrerer med, fordi det betyder, at de græske varer med tiden vil blive dyrere end de andre landes varer.

Dette gør det dyrere for de andre lande at importere græske varer, hvilket vil bevirke, at Grækenland vil eksportere mindre.

Når efterspørgslen på græske varer bliver mindre, stiger arbejdsløsheden, og betalingsbalancen forringes.