Afrikas befolkning | Noter Afsætning

Indledning
Afrikas befolkning fordobles inden år 2050 – og igen frem mod 2100. Skal Europa frygte de milliarder af unge afrikanere eller satse på at udnytte de muligheder

befolkningsvæksten skaber? Udviklingen er et tveægget sværd, siger FN-direktør. En stor mulighed og samtidig en tikkende bombe, erkender afrikanske ledere.

Indholdsfortegnelse
Babyboom uden sidestykke
En bombe af unge afrikanere …
… eller en løsning på ældrebombe?

Uddrag
”Afrika bliver et kontinent af milliarder af unge mennesker, som skal til at skabe sig et liv. Og kan de ikke det, hvor de er, ved vi fra historien, at så vandrer de. Det har de altid gjort,” konstaterer tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K).

Han har netop udgivet en bog om verdens største udfordringer, hvor dette ”demografiske isbjerg” er den første, Europa skal forholde sig til.

”Den store befolkningstilvækst, vi har nu i bl.a. Afrika, fører også til ekspansion og migranter, og det er det, vi ser begyndelsen på i disse tider.

Men der er bare ikke nogen tomme områder at tage til. Så hvis ikke de lande, hvor der sker en befolkningstilvækst, får en kolossal økonomisk vækst, der betyder

at økonomien vokser mere end befolkningstilvæksten – hvad der er meget krævende i Afrika – ja, så vil du få en vandring, der b.la. går op til os,” siger han.

For det folkerigeste land Nigerias vedkommende er eksempelvis 63 pct. af befolkningen i dag under 25 år.

Det svarer til 120 millioner nigerianere, der endnu ikke har rundet 25 år. Og det tal vil stige til 225 millioner i år 2050. Det får selv afrikanere til tale om en ”bombe” af unge.

”En meget stor procentdel af vores befolkning er ung. Det kan være en dividende, men det kan også være en tikkende bombe,” siger Nigerias udenrigsminister, Geoffrey Onyeama.

Denne bombe af unge kan ifølge professor emeritus i afrikastudier ved Københavns Universitet, Holger Bernt Hansen, få i hvert fald tre konsekvenser:

1. migration, 2. øget rekruttering til militser og 3. stigende marginalisering af etniske og religiøse grupper internt i de enkelte lande. Altså en bombe med seriøse konsekvenser for sikkerhed og stabilitet.

”Derfor er det altoverskyggende hovedspørgsmål, der bliver ved med at vende tilbage på topmøderne i Den Afrikanske Union, hvordan man gør ungdommen til en dividende i stedet for en risiko,” siger Holger Bernt Hansen.

… eller en løsning på ældrebombe?
Kort sagt er befolkningsvæksten i Afrika enten en risiko eller en mulighed, afhængig af hvordan udviklingen håndteres, siger FN-direktøren, John Wilmoth.

”Den hurtige befolkningsvækst i Afrika er et tveægget sværd. Hvis udviklingen håndteres godt, er det en kæmpe mulighed; Hvis ikke, ja, så risikerer vi at se en tilbagevenden til situationen i 2015

hvor Europa forståeligt nok var meget bekymrede for, hvad migrationsbølgerne skulle ende med,” siger han og hælder selv mest til at fokusere på det positive.

”Man kan se den store, unge befolkning i Afrika som en trussel for Europa, men man kan også se den som en kæmpe mulighed, nu hvor Europa selv har aldrende befolkninger.

I Afrika vil man have en kæmpe pulje af potentiel arbejdskraft, der er ung og klar til tage arbejde, når Europa efterspørger det,” siger John Wilmoth, der selv er amerikaner og sammenligner situationen med USA’s brug af mexicansk arbejdskraft de sidste mange årtier.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu