Indledning
Der findes utallige gode grunde til at engagere sig i idræt. Blandt dem er sociale forbindelser, ønsket om at opnå styrke, stræben efter vægttab eller simpelthen glæden ved at dyrke en specifik sportsaktivitet.
Men når vi dyrker idræt, er det nødvendigt at integrere og prioritere det i forhold til vores andre aktiviteter. Derfor er det praktisk at kunne vurdere udbyttet af hver enkelt idrætsaktivitet.
Det kan være vanskeligt at kvantificere glæde eller det sociale udbytte ved en idrætsaktivitet.
Disse vurderinger må vi selv foretage efter at have oplevet nogle af idrættens muligheder i vores træningstimer.
På den anden side er det lettere at beskrive de rent biologiske virkninger af forskellige typer idrætsaktiviteter.
Disse effekter er det centrale emne i den teoretiske del af 1. gymnasieår, og nedenfor finder du en kort oversigt over nogle af de vigtigste biologiske erkendelser, som moderne videnskab har på området.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Konditionstræning
- Kroppens Energiprocesser
- Pulsen
- Hvorfor Måle Pulsen?
- Hvordan Finder Man Sin Maksimale Puls?
- Konditionstræning
- Hvad Er Et Kondital?
- Hvorfor Skal Man Træne Sin Kondition?
Muskeltræning
- Baggrundsteori
- Principper for Muskeltræning
- Hvor Meget Skal Man Træne?
- Hvorfor Skal Man Muskeltræne?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvorfor måle pulsen?
Når arbejdsintensiteten stiger, oplever vi forskellige ændringer i kroppen.
Pulsen øges, åndedrætsfrekvensen accelererer (vi trækker vejret hurtigere) og åndedrætsdybden øges.
Samtidig begynder vi at svede, og kropstemperaturen stiger. For de fleste mennesker (undtagen nogle eliteidrætsudøvere) er hjertets pumpeevne den afgørende faktor for konditionspræstationer.
Når vi ikke kunne løbe længere på en bip-test eller en 12-minutters Coopertest, skyldtes det ikke, at vores lunger ikke kunne optage nok ilt, eller at vi ikke svedte nok, eller at vores kropstemperatur blev for høj.
Årsagen var simpelthen, at hjertet ikke kunne pumpe blodet hurtigere rundt i kroppen. Dette skaber en (næsten) lineær sammenhæng mellem hjertets arbejde og den aerobe (konditionskrævende) indsats.
Praktisk talt betyder det, at der er en direkte proportionalitet mellem pulsen og den konditionskrævende indsats.
Derfor, hvis du kender din hvilepuls og din maksimale puls, vil du også have en indikation af, hvor hårdt din kondition belastes i forhold til din maksimale kapacitet.
Det giver dig mulighed for bedre at forstå og tilpasse din træning for at opnå optimale konditionsresultater.
Hvordan finder man sin maksimale puls?
Med alderen reduceres maksimalpulsen. En almindelig tommelfingerregel siger, at maksimalpulsen kan beregnes som 220 minus ens alder.
Skriv et svar