Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori:
Muskelfibre/den tværstribede muskel
De røde og hvide muskelfibre
Den glatte muskel
Dynamisk og Statisk arbejde
Forskellige former for muskeltræning
- Styrketræning:
Muskeludholdenhedstræning:
- Statisk træning:
Forskellige former for muskeltræningsprogrammer:
Restitutionstider ved forskellig træningsintensitet
Materialer og forsøgsopstilling:
Udførelse:
Resultater:
Personlige træningsprogram:
Adominal Crunch
Pulley
Pectoral Maschine Dorsail
Diskussion:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål:
Formålet med denne rapport er at opnå indsigt i forskellige former for muskeltræning og testning, herunder 1 RM, samt at opnå den nødvendige viden til at udvikle et muskeltræningsprogram.
Jeg vil også undersøge strukturen af forskellige muskeltyper, med særligt fokus på det tværstribede muskelvæv.
Teori:
I den menneskelige krop findes der tre forskellige typer muskelvæv: hjertemuskulaturen, den glatte muskulatur og tværmuskulaturen (skeletmuskulaturen).
I afsnittet om muskelfibre fokuserer jeg på opbygningen af tværmuskulaturen. Selvom hjertemuskulaturen ligner tværmuskulaturen i sin struktur, er der en væsentlig forskel mellem de to.
Hjertemuskulaturen styres autonomt af det autonome nervesystem, hvilket betyder, at vi ikke har bevidst kontrol over den, mens tværmuskulaturen styres af det somatiske nervesystem, vores bevidste og viljestyrede nervesystem. Senere i rapporten vil jeg også beskrive opbygningen af den glatte muskulatur.
Muskelfibre/den tværstribede muskel
Tværmusklerne er forbundet til knoglerne. Deres primære funktion er at trække i knoglerne og dermed forårsage bevægelse.
De celler, der udgør en muskel, kaldes muskelfibre. Hos voksne mennesker har disse muskelfibre en diameter på cirka 0,001-0,1 mm og en længde på få millimeter op til tredive cm.
Længden af muskelfibrene kan variere, og ikke alle fibre er lige så lange som selve musklen. Muskelfibrene indeholder alle de typiske elementer, der findes i en celle (se figur 1): Mitokondrier, cellekerner, cytoplasma osv.
Derudover indeholder muskelcellerne myofibriller, som giver musklen evnen til at trække sig sammen.
Myofibrillerne er opbygget af tykke og tynde proteintråde, også kendt som myofilamenter, der er arrangeret i et regelmæssigt mønster og gentages i hele fibrenes længde.
Den gentagne enhed kaldes et sarkomer. Et sarkomer består af tykke proteintråde (myosin), der er omgivet af tynde tråde (aktin).
Aktintrådene er fastholdt i en struktur kaldet Z-linjen, som strækker sig tværs gennem muskelfibren og forbinder mange myofibriller med hinanden. Z-linjerne fungerer som grænser for hvert sarkomer.
Skriv et svar