Indledning
Verdenshistoriens forløb har været præget af adskillige kriser, der har kastet skygge over både fred og menneskehed.

Dog står ingen krise så tydeligt frem som missilkrisen på Cuba, der udfordrede disse grundlæggende værdier i en hidtil uset grad.

Efter USA i juli 1960 besluttede at boykotte sukkerimporten fra Cuba, opstod et tæt samarbejde mellem Cuba og Sovjetunionen.

Dette samarbejde blev katalysatoren for en krise, der involverede alt fra revolutionære idealister til gerillakrigere samt topembedsmænd fra supermagterne.

I denne krise blev der brugt både manipulation og ærlig dialog, hvilket skabte en kompleks situation, der tilsyneladende var uløselig.

Indholdsfortegnelse
Abstract 3
Indledning 4
Redegørelse af baggrunden for Cuba-krisen 4
Optakten på Cuba 5
Redegørelse for de væsentligste dele i Cuba-krisens udvikling 6
Diskussion og vurdering af USA's engagement og krisehåndtering 12
Retorisk analyse af Kennedys tale til Nationen vedr. missilerne på Cuba 16
Talen som politisk instrument i forhold til krisehåndtering 21
Vurdering af USA, USSR og FN's bidrag til krisens fredelige løsning. 22
USA 22
Sovjetunionen 23
FN 23
Konklusion 24
Litteraturliste 25
Internettet 25
Bilag 1-6
Bilag 1. – Khrusjtjovs 1. brev til Kennedy
Bilag 2. – Khrusjtjovs 2. brev til Kennedy

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Optakten på Cuba
Før 1959, da diktatoren Fulgencio Batista herskede over Cuba, blev øen ikke anset som en trussel mod USA.

USA havde direkte kontrol over økonomien på øen, da de importerede store mængder cubansk sukker.

Men da Fidel Castro gennem guerillakrigsførelse styrtede Batistas korrupte regime, ændrede dette dominansforhold sig dramatisk.

Fidel Castro var en revolutionær idealist med hovedmålet om at genvinde cubansk landbrugsjord, der var ejet af amerikanerne, for at give den cubanske befolkning kontrol over deres eget land.

De reformer, Castro implementerede for at opnå dette, forværrede dog forholdet mellem Cuba og USA i en sådan grad, at USA valgte at boykotte importen af cubansk sukker.

Dette førte til et nyt handelssamarbejde mellem Cuba og Sovjetunionen, hvilket øgede den allerede eksisterende spænding mellem østlig kommunisme og vestlig kapitalisme.

For at tackle det problematiske sovjetiske handelssamarbejde besluttede den nyindsatte præsident, John Fitzgerald Kennedy, i 1961 at iværksætte en invasion af Cuba med en gruppe på omkring 1500 eksilcubanere som angrebsstyrke.

Målet var at starte en opstand for at vælte Castro og forbedre Kennedys omdømme. Dog blev de invaderende eksilcubanere hurtigt overmandet af cubanske styrker, da Svinebugten, uventet, viste sig at være fyldt med skarpe koraller.