Indholdsfortegnelse
Hvad var Den Kolde Krig?
Hvad var Cubakrisen, og hvorfor opstod den?
Hvordan opdagede USA de sovjetiske missiler?
Flådeblokade
Konfliktens løsning
Revolutionen i Cuba
Hvad var optakten til revolutionen?
Konsekvenser for Cuba og verden
Forholdet mellem Cuba og USA i dag
Hvis krisen var brudt ud i en krig
Forhindring af lignende situationer
Forholdet mellem USA og Rusland i dag

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Cubakrisen medførte mange konsekvenser for Cuba, men også resten af verden. Den politiske situation i Cuba var presset. USA havde sejret.

Castro måtte nu forholde sig til Sovjetunionen, men politisk set lå de to lande langt fra hinanden. Castro ønskede en revolution i Latinamerika, hvilket Sovjetunionen var uenige i. Cuba var dog økonomisk afhængig af Sovjetunionen.

Denne afhængighed havde medført, at Cuba eksporterede mange varer til Østeuropa. Eksporten havde fremmet den cubanske økonomi, og derfor kunne de ikke bare vende ryggen til Sovjetunionen.

Cubakrisen har desuden skadet forholdet mellem Cuba og USA meget. De to lande havde afbrudt deres diplomatiske forbindelser i omkring 54 år. Først i 2015 begyndte de to lande igen at snakke sammen.

Dette har medført, at den amerikanske ambassade i Cuba er genåbnet. Barack Obama har mødt Raúl Castro ved et topmøde i Panama, hvor de udvekslede et håndtryk, som blev historisk. USA fjernede også Cuba fra listen over stater, der støtter terror.

Selvom de to lande igen har indgået kontakt, er der stadig lang vej igen, før forholdet mellem dem er normalt. For amerikanske statsborgere er det blevet nemmere at besøge Cuba. Man kan som amerikaner stadig ikke rejse til landet, hvis man blot er turist.

Men hvis man skal deltage i en begivenhed som for eksempel har noget at gøre med atletik, humanitært arbejde, koncerter eller akademisk research, kan man nu have meget nemmere ved at besøge øen.

Amerikanske firmaer kan i dag sende byggemateriale samt medicinske og teknologiske varer til Cuba, men amerikanske statsborgere kan ikke købe varer fra øen.

Cuba har lovet USA at åbne op for internetmuligheder for dets indbyggere. Desuden vil de tillade Røde Kors og FN adgang til landet. De to lande har også udvekslet fanger.

I 2016 besøgte præsident Barack Obama desuden Cuba som den første amerikanske præsident siden 1928.

Forholdet mellem Cuba og USA i dag
Valget af Donald Trump i 2016 har skabt tvivl om, hvorvidt USA og Cubas forhold vil blive bedre i de kommende år.

Da Castro døde, reagerede Trump meget voldsomt. I en officiel pressemeddelelse skrev han: ”I dag markerer verden, at en brutal diktator, der har undertrykt sit eget folk i næsten 6 årtier, er gået bort.

Fidel Castros arv er henrettelsespelotoner, tyveri, ubegribelig lidelse, fattigdom og nægtelse af basale menneskerettigheder”.

Nogle eksperter mener dog, at Castros død muligvis vil bringe USA og Cuba tættere sammen.

Men det er klart, at hvis USA blot ønsker at få sine egne krav igennem, at processen vil stoppe, da den cubanske regering selvfølgelig vil nægte.