Cubakrisen | SSO | 10 i karakter

Indledning
Denne opgave vil fokusere på omstændighederne omkring Cubakrisen, som fandt sted for snart 55 år siden.

Det er den mest dramatiske konfrontation de to supermagter, USA og Sovjetunionen, har udsat hinanden for. Aldrig før har hele verden været så tæt på en atomkrig som under Cubakrisen.

Ydermere vil opgaven undersøge hvordan FN’s sikkerhedsråd forholdte sig under Cubakrisen, der blot varede 13 dage, men det er nok de mest frygtindgydende 13 dage verden nogensinde har oplevet.

Til at belyse undersøgelsen, inddrages der taler og breve fra generalsekretær U Thant, Præsident Kennedy og Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov.

Til slut vil opgaven vurdere og diskutere, om FN’s sikkerhedsråd kunne have handlet anderledes, så hele verden ikke var på randen af en atomkrig.

Til at vurdere og diskutere dette, inddrages der en samtale mellem generalsekretær U Thant og premierminister Fidel Castro d. 29.

oktober 1962 og et fællesbrev fra ambassadør Adlai Stevenson og viceudenrigsminister V. Kuznetsov til generalsekretær U Thant d. 7. januar 1963.

Indholdsfortegnelse
Abstract 2
Indledning. 4
Den kolde krig – optakten til Cubakrisen 5
FN’s sikkerhedsråd 7
Kunne sikkerhedsrådet have handlet anderledes 15
Konklusion 17
Litteraturliste 18

Uddrag
Da 2. verdenskrig var afsluttet, startede en ny strid, striden mellem kapitalisme og kommunisme og denne gang var det ikke med krudt og kugler mod hinanden .

Denne strid mellem Sovjetunionen og USA berørte snart hele verdenen. Kulminationen af den kolde krig var Cubakrisen, hvor der var en reel trussel om brug af atomvåben fra de to supermagter, USA og Sovjetunionen.

Den storpolitiske konflikt skete da det nazistiske Tyskland overgav sig til de allierede i 1945 . Berlin blev opdelt i to, øst og vest.

Det fattige kommunistiske Østberlin, som blev dikteret af det kommunistiske Sovjetunionen og det rige demokratiske Vestberlin som blev kontrolleret af USA, Storbritannien og Frankrig.

Grænseovergangene mellem Øst og Vest Berlin blev afspærret, da flygtningestrømmen mod det rige vest var for stor, og denne afspærring var et brud på aftalen mellem de to sejrsmagter og en alvorlig konfrontation kunne være på vej.

Den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov mente at det var bedre, hvis USA og deres allierede blot anerkendte hans ønske om opdelingen af Tyskland.

Nikita Khrusjtjov bløder dog hans krav op, hvis blot USA anerkendte hans ønske om at kontrollere grænserne kunne en krig undgås.

På et topmøde i USA blev parterne enige om en løsning, da Berlin jo ikke skulle være besat for altid. Nikita Khrusjtjov ville forbedre både det økonomiske og det sociale, men det tvivlede USA på

"Eisenhower vidste, at Sovjetunionen umuligt kunne forbedre sin økonomi, så længe landet var fanget i våbenkapløbet med USA” .

Spændingerne mellem USA og Sovjetunionen fortsætter og i juni 1961 fremsætter Nikita Khrusjtjov det ultimatum

at der skulle være skabt en løsning på ”Berlin-spørgsmålet” ellers ville fredstraktaten mellem vest magterne og Sovjetunionen blive brudt.

Da Kennedy bliver præsident, fortæller han, at Vestberlins frihed vil blive forsvaret og i august 1961

er det ikke længere muligt at krydse grænsen mellem Øst og Vestberlin. Få dage senere begyndte østtyskerne at bygge muren, der definitivt delte Berlin i to dele.

I mellemtiden havde Sovjetunionen fået stor indflydelse på Cuba, hvor det var de amerikanske virksomheder der dominerede Cubas erhvervsliv, da de havde store sukkerplantager på øen .

En oprørsbevægelse med Fidel Castro i spidsen fik fordrevet den tidligere cubanske leder Batista, der tillod amerikanerne at dominere det cubanske erhvervsliv.

I 1959 fandt amerikanerne ud af at, Fidel Castro ikke var til at stole på og den eneste løsning var at gøre en ende på hans herredømme .

Da Fidel Castro i 1960 beslaglagde de amerikanske firmaer på Cuba, svarede USA igen med at indføre eksportforbud på handel i Cuba.

Sovjetunionen erstattede tabet ved at købe sukker og forsyne Cuba med våben. Flere hundrede tusinde middelklasse cubanere emigrerede til USA, de fik tilnavnet eksilcubanere, de fleste af dem drømte om at vende tilbage og vælte Castro herredømmet .

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu