Cubakrisen | Historie

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hvad var Den Kolde Krig?
Den Kolde Krig var den politiske konflikt, der definerede perioden mellem 2. verdenskrigs afslutning i 1945 og Berlinmurens fald i 1989.

Konflikten udspillede sig mellem de to supermagter, USA og Sovjetunionen, sammen med deres allierede.

Krigen blev betegnet som Den Kolde Krig, da man aldrig kom ud i en direkte krig, og blev dermed en modsætning til ”den varme krig” under 2. verdenskrig.

Den Kolde Krig varede fra 1946/47 til 1991, hvor Sovjetunionen og dets samfundssystem brød sammen. Under hele Den Kolde Krigs periode var Europa opdelt i to blokke af stater:

1. En kommunistisk blok domineret af Sovjetunionen, der bestod af en række østeuropæiske stater. Her var der kommunistiske regeringer og et kommunistisk samfundssystem som i Sovjetunionen.

2. En vestlig blok, der var ledet af USA, og som havde et demokratisk samfundssystem og en kapitalistisk økonomi. Foruden for USA og Canada var det staterne i Vesteuropa.

Hvad var Cubakrisen, og hvorfor opstod den?
Cubakrisen var Den Kolde Krigs varmeste punkt. I tretten døgn i løbet af oktober 1962 var verden på grænsen til en atomkrig mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen.

Krisen opstod, da amerikanerne opdagede, at Sovjetunionen i al hemmelighed var i gang med at opstille anlæg til mellemdistancemissiler på Cuba – kun 140 km fra den amerikanske kyst.

Både USA og Sovjetunion gik i beredskab. Beskyttelsesrum blev gjort klar, og man forberedte sig på at anvende atomvåben mod fjenden.

Det hele afhang af magtkampen præget af uvished, trusler og mistillid, der var mellem den amerikanske præsident John F. Kennedy i det Hvide Hus, og den russiske præsident Nikita Khrusjtjov i østblokkens Kreml.

Hvordan opdagede USA de sovjetiske missiler?
Opdagelsen af mellemdistancemissilerne skete ved en analyse af fotografier, som et amerikansk spionfly havde taget den 14. oktober 1962 under en overflyvning af Cuba. To dag senere, den 16. oktober, blev den amerikanske præsident informeret.

Opstillingen blev foretaget på trods af, at den sovjetiske ministerpræsident Nikita Khrusjtjov havde lovet den amerikanske præsident John F. Kennedy, at Sovjetunionen ikke ville forsyne Cuba med angrebsvåben.

Amerikanerne opfattede anlæggene som en uacceptabel sikkerhedsrisiko, og de var derfor fast besluttede på at få dem fjernet, om nødvendigt med magt.

Præsidenten nedsatte derfor en krisegruppe, der skulle tage stilling til, hvordan USA skulle reagere. Kennedy traf ikke noget valg på stående fod, men beordrede, at hverken Sovjetunionen eller offentligheden måtte få kendskab til den amerikanske afsløring.

Først den 19. oktober 1962 sendte den amerikanske flåde lavtgående F8-rekognoseringsfly ind over Cuba, og afslørede herved for russerne og cubanerne, at amerikanerne vidste, hvad der foregik.

Flådeblokade
Kennedyadministrationen havde 3 valg under Cubakrisen. Det første valg var, at de kunne forhandle med Sovjetunionen.

Mange mente dog, at dette ikke ville virke, samt at USA ville fremstå som en svag nation. Et andet valg var at bombe Sovjetunionens missiler på Cuba samt en invasion, men det ville få Sovjetunionen til at svare tilbage. Det sidste valg var en flådeblokade.

Det var dette valg, amerikanerne i sidste ende valgte på trods af, at mange i administrationen hellere ville bombe Sovjetunionens missiler på Cuba samt invadere øen og fjerne Castro.

Kennedy mente dog ikke, at dette var det rigtige valg. Han besluttede sig derfor for, at flådeblokaden skulle træde i kraft.

Blokaden skulle forhindre sovjetiske missiler og andre våben i at komme til Cuba. En stor ulempe var dog, at dette ikke ville fjerne de allerede eksisterende missiler på øen.

Da missilerne kunne nå næsten alle byer i USA på kort tid, var det vigtigt, at de blev fjernet omgående.