Indledning
Hvad udgør en passende straf for en forbrydelse? Når man kaster et blik tilbage, bliver der af mennesker udtrykt betydelig uenighed om, hvilken straf der kan betragtes som rimelig for en given forbryder.

Dette emne fremkalder dybfølte følelser, når det diskuteres. Enhver ønsker en retfærdig afvejning af straffen for særligt alvorlige forbrydelser.

Ifølge Bibelen blev Kain, som dræbte sin bror Abel, pålagt at dyrke jorden som straf, samtidig med at han blev mærket med et tegn af Gud og fredet.

Bibelen udelukker ikke dødsstraf og indeholder faktisk en straf, der er fastlagt i 1. Mosebog: "Den, der udgyder menneskets blod, skal også selv have sit blod udgydt af mennesker. For i Guds billede skabte Han mennesket."

Indholdsfortegnelse
Abstract 2
Indledning 2
Metode 3
Redegørende Del 3
Baggrund for Dødsstraf Og Omfang Af Dødsstraf 3
Teorier Vedrørende Dødsstraf 5
Prævention 5
Retribution 6
Analyserende Del 7
Indledning 7
Struktur 8
Filmiske Virkemidler 9
Personkarakteristik 10
Fortolkningsdel 13
Diskuterende Del 14
Effekt Af Straffemetoder 14
Socioøkonomiske Forhold Og Etnicitet 16
Skaber Dødsstraf Et Bedre Samfund? 17
Konklusion 18
Litteraturliste 19
Internethjemmesider 19
Bøger 20

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Teorier vedrørende dødsstraf
For at kunne besvare problemformuleringen vil jeg belyse to forskellige retsfilosofiske teorier.

Inden for retsfilosofi findes der to retninger, der går under betegnelserne retribution og prævention. Disse to teorier udgør modsætninger til hinanden:

Prævention fokuserer på fremtiden med det formål at forhindre kommende forbrydelser, mens retribution handler om at straffe som en form for hævn for begået kriminalitet og er rettet mod fortiden.

I samfundet er der nogle, der tilskyndes af behovet for gengældelse, ligesom "øje for øje"-princippet, mens andre ser forebyggelse som en mere passende tilgang.

Prævention
I sammenhæng med straf eksisterer den præventive teori, der trækker inspiration fra den filosofiske retning utilitarisme, også kendt som nytteetikken.

Utilitarismen beskæftiger sig med at identificere den etisk korrekte handling, som mennesket kan udføre.

Ifølge denne teori er den etisk rigtige handling den, der anses som den mest fordelagtige blandt flere alternativer og som resulterer i den højeste livskvalitet ud fra et samfundsperspektiv.

Dette afsnit vil afdække den utilitaristiske tilgang til straf med fokus på prævention. Den præventive tilgang omfatter tre forskellige teorier om forebyggelse for enkeltpersoner eller samfundet: uskadeliggørelse, resocialisering og afskrækkelse. Først og fremmest eksisterer der to former for uskadeliggørelse.