Indledning
Velfærd er et bredt begreb og en attraktiv beskrivelse af det idylliske samfund, som Storbritannien stræber efter. Dog er vejen til at opnå, opbygge og forstå denne velfærdsstat præget af nuancerede meninger.
I denne opgave vil jeg undersøge partilederne for de britiske politiske partier, nemlig Det Konservative Parti og Arbejderpartiet.
De holder taler til deres respektive konferencer op til parlamentsvalget for at identificere og redegøre for de udfordringer, der er forbundet med velfærd i det britiske samfund.
Ud over at redegøre for disse udfordringer vil jeg analysere retorikken i deres taler og undersøge, om der er en sammenhæng mellem de retoriske virkemidler og de budskaber, politikerne ønsker at formidle.
Til sidst vil jeg tage udgangspunkt i statsministerens tale for at perspektivere formidlingen og politikken i forhold til Storbritannien.
Indholdsfortegnelse
Studieretningsopgave (Sro) I 2.g 2014-2015
Abstract
Indledning
Labour Konferences Velfærdsstatslige Problematikker
Conservative Konferences Velfærdsstatslige Problematikker
Argumentation Og Retoriske Virkemidler
Perspektivering for Danmarks Politik Og Formidling
Konklusion
Litteraturliste
Bilag
- Bilag 1
- Bilag 2
- Bilag 3
- Bilag 4
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
For at opnå disse mål kræver det dog hårdt arbejde og økonomisk ansvarlighed. Dette er noget, som Cameron er meget ærlig omkring. De ting, som Conservative-partiet ønsker at opnå, kan kun opnås gennem dedikeret indsats.
Cameron understreger, at briterne kan få, hvad de ønsker, men han lægger også vægt på betydningen af fremgangsmåden. Han anvender den samme model gennem dette uddrag i teksten: "Hvis I ønsker dette, må I gøre sådan her."
Altså en kombination af indsats og en begrundet tilgang, indledt med gentagne "men kun" udsagn. Ærligheden signalerer, at dette ikke blot er tomme løfter, men at det er muligt at opnå resultater gennem hårdt arbejde.
Han afslutter talen ved at forenkle den blå og røde politik ved at beskrive Labour-partiets politik som "noget-for-ingenting".
Dette synes uretfærdigt, hvis nogle af disse velfærdsydelser ender hos folk, der ikke fortjener det. Samtidig fremstiller han Conservative-partiets politik som "noget-for-noget", hvilket lyder langt mere fornuftigt.
Ed Miliband lægger mere pres på Conservative-regeringens politik vedrørende økonomisk indgriben over for de lavtlønnede samfundsgrupper.
Han opregner en liste over fattige socioøkonomiske grupper og de udfordringer, de står over for, samtidig med at han påpeger, at regeringen ikke vil hjælpe dem. "I er på egen hånd."
Pludselig sker der dog en kontrast, hvor Miliband fremhæver velhavende socioøkonomiske grupper og deres udfordringer. Her vil Conservative-regeringen træde til straks, når det drejer sig om f.eks. usikkerhed om bankbonusser.
Kontrasten er tydelig, når Miliband i stedet siger: "I vil ikke være på egen hånd." Dette er en forenkling af den røde og blå politik, som fremstiller den socialistiske røde blok i et positivt lys.
Skriv et svar