Indledning
Sprog har en essentiel betydning, og hvilken måde det bliver brug endnu mere. Mennesker bruger sprog dagligt, og det gælder både nationalt og internationalt.
Hvad skulle vi stille op, hvis vi ikke havde mulighed for at kommunikere? Sproget udvikler, og ændrer sig gennem siden. Engang sagde man ”goddag”, nu hører man i stedet vendinger som ”yo”, ”wassup” eller ”hey”.
Sprog og ordvalg maler den tid vi lever i – mere end vi lægger mærke til. Jeg vil i det følgende undersøge, hvordan sproglige markører kan anvendes i fremstillingen af karakterer i fiktive tekster.
For virkeligheden er den, at ord kan farve, manipulere og bruges som holdningsdannende middel. Måske er det væsentlige spørgsmål, om vi er klar over, hvor meget ord egentligt betyder?
Indholdsfortegnelse
Sproget skaber identitet og tilhørsforhold
Ghettoguide
Jeg er, den jeg er!
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
En anden boks der er skabt, er gennem ordet ”Ghetto”. Når ordet bliver hørt eller læst associere vi, og nogle fyldes sågar op med fordomme om bestemte personer, steder og typer, hvilket blot er endnu et eksempel på, hvor meget magt sproglige markørerne indebærer.
En person der i høj grad bekræfter, hvad mange associerer med ”Ghettoen”, er den danske digter Yahya Hassan. I et uddrag af digtet GHETTOGUIDE fra digtsamlingen YAHYA HASSAN, udgivet i 2013, belyser Hassan kløften mel- lem det danske samfund og minoritetsgrupper, hvilket bliver tydeliggjort gennem følgende citat: ”EN- GANG HAVDE HAN EN KNALLERT. MEN NU HAN KØRER TAXA HELE DAGEN.
HAN KOMMER HJEM TIL BØN.” Hassan benytter sig af indvandrekarakter med etnolekt, hvilket især bliver frem- hævet i uddragets første to vers:
”MIN MOR HUN FATTER IK SÅ MEGET DANSK. MEN DE ANDRE ARABERMØDRE DE FATTER MINDRE.” Hassans brug at etnolekt skaber en autentisk fremstilling af sin mor, hvor han tematiserer indvandrerkvindernes sprog.
De sproglige vendinger som ”hun fatter ikke så meget dansk” skaber en følelse af, at man som læser kender hende, ligesom Quist udtrykker, at de sproglige markører i SKAM skaber en følelse af et ”autentisk, urbant ungdomsliv.”
Ydermere kan det nævnes, at Hassans mor skiller sig ud i det danske samfund, gennem den måde hun taler dansk på, ligesom Quist i hendes artikel nævner, at karakteren Eva snakker anderledes, fordi hun er tilflytter til Oslo.
Skriv et svar