Indledning
Mange har nok hørt udtrykket ”Rigtige mænd spiser kød” og ”salat er for kaniner”, men på trods af udsagn og holdninger som disse
så har man igennem de seneste år set en markant stigning i folk, der hopper med på vegetar-vognen, og lader de røde bøffer ligge i køledisken.
Nogle gør det for deres sundhed, nogen måske bare for at være en del af den nye ”grønne” trend, men mange gør det med den begrundelse, at det er for miljøet.
Men hvis det er for at redde vores fælles klima, burde vi så være sammen om at kæmpe? Hvorvidt vi skal fortsætte med at spise kød eller ej bliver i høj grad omdiskuteret i Rasmus Willigs kronik
”Spiser du lige så meget kød som gennemsnittet” og artiklen ”Bør vi spise mindre kød for klimaets skyld?” Begge tekster kommer med deres klare argumenter og lægger op til en debat om vores alle sammens spisevaner.
Indholdsfortegnelse
I artiklen ”Bør vi spise mindre kød for klimaets skyld, ses i modsætning til Rasmus Willigs kronik ikke kun en side af sagen, men derimod bliver vi præsenteret for forskellige holdninger og argumenter for og imod.
Her får kødelskeren Morten Dige argumenteret for, hvorfor han, i modsætning til både hans moddebattør Mickey Gjerris og Rasmus Willig, ikke mener at vi burde stoppe med vores kødfest ”
I stedet for at han som enkeltperson konstant skulle gå og kalkulere på den yderste konsekvens af alle hans handlinger
forklarede han, at »det der med at gå rundt og redde verden, det har vi regeringen til” Her går Morten Dige ind og argumentere for, at det altså ikke skal være den enkeltes ansvar at skære ned på sit forbrug
men derimod er det noget, regeringen skal håndtere. Han mener ikke, at man som enkelt person kan magte at tage det ansvar for sine egne handlinger, og hvilke konsekvenser de har.
Der skal politiske initiativer til ” Så må man lægge skat på de former for kød, som er særligt problematiske, så det bliver dyrt nok til, at vi får begrænset forbruget”
Hermed mener Morten Dige, at man ville kunne begrænse kødforbruget, men ikke forbyde det. Men det skal ikke være individets ansvar.
Dette er hans modstander i den ophedede debat bestemt ikke enig i. Tværtimod ”Men omvendt synes han [Micky Gjerris] ikke, at man bare kan læne sig tilbage og tørre ansvaret af på politikerne” Mickey Gjerris fremhæver
at man ikke bare kan lægge alt ansvar over på regeringen, hvis man ikke magter den opgave at skulle tænke i ydre led.
Han mener, at man selv skal gå forrest og sætte et eksempel, og kræve en ændring, hvis man ønsker det. Gjerris argumentere for
at det er særdeles egoistisk blot at ignorere de kritiske eftervirkninger vores handlinger har, blot fordi vi mener at noget smager lækkert.
Spørgsmålet er om vi i virkeligheden kan lægge vores vaner om så nemt, som Rasmus Willig og Mickey Gjerris for det til at lyde?
For kødspiseriet ligger dybt i vores kultur. Hvis du spørger en person, hvad er dansk mad, så vil personen ofte svare ”Frikadeller”, ”Medister” eller ”Stegt flæsk”.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Skriv et svar