Indledning
CORONA: I påskedagene kan man risikere sammenstød mellem lokale og sommerhus-gæster. Krisen får både det bedste og det værste frem i os, siger psykolog.
HALSNÆS: Helle Lundgren var netop kommet ud af Min Købmand i Liseleje, da ordene fra en ukendt mand ramte hende som en forhammer midt på parkeringspladsen.
»Fucking københavner!«, lød tilråbet fra manden, som hun i et opslag på Facebook beskriver som usympatisk og uopdragen.
Her gør hun det klart, at manden tager fejl. Ikke bare fordi, at kun ikke er københavner og i 22 år har haft sommerhus i lokalområdet, men lige så meget på grund af hans indstilling, som antyder, at Liseleje kun er for de fastboende.
»Hvor er det kedeligt, at denne Corona-angst, får nogle mennesker til at se alle som fjender. Håber solen vil mildne hans humør og sprede glæde og rummelighed i hans sind«, skriver hun i opslaget.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Brug for tryghed
Som socialpsykolog beskæftiger Torben Bechmann Jensen sig med, hvordan man reagerer og forholder sig til hinanden.
Den nuværende sundhedskrise er i det lys interessant for ham. Her blomstrer næstekærligheden, og hjælpsomheden kommer i mange former.
Folk giver hinanden gratis gode råd og ideer, støtter de lokale erhvervsdrivende og tilbyder alt fra børnepasning til hundeluftning og indkøb af mad. Men krisen presser også folk.
-Krisen får både det bedste og det værste frem i os, og man vil opleve, at se mere hjælpsomhed, men desværre også mere aggression, siger Torben Bechmann Jensen.
Den råbende mand er indtil videre, det eneste eksempel som redaktionen har hørt om, men han er langt fra den eneste, som er bekymret over situationen i sommerhusområderne.
På de sociale medier kan man læse, hvordan flere lokale borgere er bekymret for, hvad de udefrakommende slæber med til lokalområdet. Det skyldes i følge socialpsykologen et behov for tryghed og for at beskytte sig selv og sine egne.
-Det er meget lidt overraskende, at vi rykker sammen, når vi trues udefra. Vi søger tilbage til den trygge stamme, og det gælder både for familier, lokalområder og nationer, siger Torben
Bechmann Jensen. Han fremhæver den 14. marts, da statsminister Mette Frederiksen lukkede den danske grænse, som et godt eksempel.
-Det gør, at vi som danskere føler os trygge, fordi vi ved, hvad vi har, ikke hvad vi får. Med lukkede grænser ved vi, at der ikke kommer nogen udefra, som kan tolkes som fjender eller bærere af en virus, siger han.
Skriv et svar