Indholdsfortegnelse
Hvad har kroppen brug for 3
Joule, kalorier og energi 3
Stofskifte 4
Kulhydrater 8
Kylhydraternes opbygning 10
Fedt 12
Fedts kendetegn 13
Fedtstoffers kemi 13
Umættede fedtsyrer 15
De tre fedtgrupper 15
Proteiner 16
Aminosyrernes opbygning 18
Egenskaber ved proteiner 19
Proteiner i kroppen 20
Vort proteinbehov 21
Ordforklaringer 23
Forsøg 1 Påvisning af forskellige sukkerarter 26
Forsøg 3 Påvisning af fedt 29
Forsøg 4 Find fedtprocent i madvarer 31
Forsøg 6 Påvisning af proteiner 32
Forsøg 7a Koagulering af proteiner 34
Forsøg 7b Koagulering af proteiner 35
Forsøg 2 Fordøjelse af stivelse 36

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hvad har kroppen brug for
For at kroppen skal have energi til at fungere, er det nødvendigt at indtage en vis mængde energi om dagen.

Forenklet kan vi sige, at det daglige energibehov er 126 KJ pr. kg kropsvægt. Hvis du vejer 70 kg, er dagsbehovet 70 x 126 = 8820 KJ.

Hvis du vil tabe dig, bør du indtage en mindre energimængde, og du bør samtidig være mere fysisk aktiv for at fastholde vægttabet.

Der skelnes mellem tre hovednæringsstoffer: Proteiner, fedt og kulhydrater. De tilfører kroppen forskellige mængder af energi:

• 1 g protein giver 17 KJ
• 1 g fedt giver 38 KJ
• 1 g kulhydrat giver 17 KJ

Joule, kalorier og energi
Når man spiser, indtager man energi og når man fx løber en tur, bruger man energi. Det er denne energi, som skal måles.

Den måleenhed, som man bruger til at måle energi, hedder Joule. En joule er bare ikke ret meget, så derfor måler man det gerne i kilojoule, som er det samme som 1000 joule. F. eks. er der i en banan ca. 420.000 joule, hvilket er lig med 420 kilojoule.

Kalorier er en anden måleenhed for energi. Hvis man vil omregne kilojoule til kalorier skal man dividere med 4,2. Så hvis vi tager eksemplet fra før med banen, så indeholder den 420.000 joule = 420 kilojoule = 100 kilokalorier.

Det kan være du ikke har hørt udtrykket kilokalorie før, men det er faktisk den rigtige måde at skrive det på.

Hvis du fx ser deklarationen på en mælkekarton, vil du også se at energien står skrevet enten som KJ (kilojoule) eller Kcal (kiloCalorier).

---

Kemiske bindinger
Når vi taler om kemiske bindinger ser vi først og fremmest på de enkelte atomer. Men det er ikke hele atomet der er interessant i forhold til når grundstofferne binder sig sammen.

Det er faktisk kun elektronerne, der afgør hvorledes to eller flere atomer binder sig sammen. Derfor skal man huske, når man taler bindinger at glemme både protoner og neuroner, da de ikke er interessante i denne sammenhæng.

Ion-binding
Et ion er når et atom afgiver eller optager en eller flere elektroner.

Dvs. hvis vi eksempelvis har Na som er grundstof nummer 11, så vil Na gerne afgive en elektron, fordi den gerne vil komme til at lige Ne i sin elektronopbygning. Derfor afgiver Na en elektron:

Na --> Na+ + e-

På begge sider af pilen er den samlede ladning den samme.
Ser vi derefter på Cl som er grundstof nummer 17, vil den gerne optage en elektron fordi den gerne vil ligne grundstof nummer 18 Ar, som er en ædelgas.

Derfor sker følgende: Cl + e- --> Cl- Ladningen er igen den samme på begge sider.

Nu kan der dannes en ionforbindelse fordi vi ar to ioner med henholdsvis positiv og negativ ladning.
Cl- + Na+ --> NaCl
Altså natriumclorid som er det salt vi kender fra køkkenet.

Kovalentbinding/Atombindinger
Den kovalente binding er når to grundstoffer deler en eller flere elektroner. Det gør de igen for at få en elektronstruktur som ædelmetallerne (hovedgruppe 8).

Der er to forskellige kovalente bindinger. Den ene er en polær og den anden er en upolær kovalent binding.

Den polære kovalente binding er kendetegnet ved at to atomer deler en eller flere elektroner, men det ene atom trækker en smule mere i de delte elektroner end det andet atom.

Derfor vil de delte elektroner være en smule mere ved det ene atom end det andet, og der vil derfor blive lavet en negativ ladning i den side af bindingen. I den modsatte side hvor de delte elektroner ikke er så meget, vil der blive lavet en positiv pol.