Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige

Indledning
Denne tekst er skrevet af H.C. Andersen i 1861 og formidler budskabet om, at "Det er tanken, der tæller." I denne tid var faderfiguren tydeligvis den dominerende, og kvinderne måtte acceptere deres mænds beslutninger.

De havde ikke mulighed for at ændre dem, og det virkede heller ikke som om, de var villige til at gøre det. Fader og moder boede, ligesom de fleste på den tid, på landet i en gammel bondegård med stråtag, og alt var fredeligt og idyllisk.

De havde ikke mange penge og ejede kun en hest, men de værdsatte stadig det, de havde. De klagede aldrig og kunne altid se tingene fra den positive side. Fader var stadig familiens overhoved, men det ændrede ikke noget i deres forhold; de var meget glade for hinanden.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Mutter har en stor kærlighed til fatter. Som det citat, der står i strofe 2, linje 5, siger: "Som Du gør, det er altid det Rigtige." Hun har stor tillid til ham og mener, at han altid ved bedst. Fatter er også klar over, at uanset hvad han gør, vil mutter elske ham for det.

Dette vises i det citat, der står i strofe 4, linje 8: "Jeg faaer Kys og ikke Knubs." Det bliver også tydeligt mange steder hen mod slutningen af teksten, at hun ved, at han holder meget af hende og altid vil ønske det bedste for hende. For eksempel, som det citat, der står i strofe 4, linje 34, siger: "Du tænker altid på at fornøje mig!

Det er en yndig Tanke af Dig!" Hun er måske enhver mands drømmekvinde, da vi andre måske ikke ville være tilfredse med, at vores mænd tog af sted med en værdifuld hest og vendte tilbage med en pose rådne æbler. Men igen, det er jo tanken, der tæller, og det er noget, vi andre måske glemmer nogle gange.

Reklamefotoet fra magasinet "Euroman" kan sammenlignes meget med, hvordan det var i gamle dage. Manden er placeret forrest på billedet, og det er ham, man først lægger mærke til.

Kvinden sidder i baggrunden og er lidt mindre iøjnefaldende end manden. Sådan var det også i gamle dage, hvor kvinden også stod i baggrunden og ikke havde så meget at skulle have sagt. Dog ser de begge glade ud.