Indholdsfortegnelse
2. Undersøg, hvorvidt påstandene i bilag C1 om mønsterbrydere og behovet for uddannelse kan understøttes af materialet i bilag C2. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende sociologiske begreber.
3. Diskuter, hvorvidt det er muligt at fremme den sociale mobilitet i Danmark, og hvilke midler, der er bedst egnede, hvis man ønsker at fremme den sociale mobilitet. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag C3, og du skal anvende sociologiske teorier.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeg vil i denne opgave foretage en undersøgelse af, hvorvidt påstandene i bilag C1 omkring mønsterbrydere og behovet for uddannelse, kan understøttes af materialet i bilag C2.
Dette vil jeg gøre via følgende struktur: Først vil jeg redegøre for påstandene i bilag C1, og derefter undersøge om de fremsatte påstande kan understøttes i bilag C2.
I min undersøgelse vil jeg foretage en relevant beregning af data fra tabel 1. Jeg vil derudover også inddrage relevante sociologiske begreber, såsom; social arv, social mobilitet samt generationsmobilitet til at understøtte min undersøgelse.
---
Som følge af min undersøgelse, vil jeg i denne opgave diskutere om hvorvidt det er muligt at fremme den sociale mobilitet i Danmark, og hvilke midler der er bedst egnede.
Jeg vil i min diskussion tage udgangspunkt i bilag C3, som er et uddrag fra artiklen ”LA: Den sociale arv kan ikke fjernes”, skrevet af Bjarke Hartmeyer Christiansen og udgivet på dr.dk d. 22/5 2015.
Jeg vil først redegøre for holdningen der bliver præsenteret i artiklen, og derefter fremføre teoretiske argumenter der forholder sig både for og imod, om det er muligt at fremme den sociale mobilitet i Danmark.
Jeg vil derudover forsøge at vurdere hvilke midler der er bedst egnede, til at fremme den sociale mobilitet.
Mine teoretiske argumenter vil bygge på Pierre Bourdieus og Anthony Giddens sociologiske teorier, og jeg vil derudover også diskutere deres teorier ved at betragte dem ud fra et aktør/struktur-perspektiv.
I bilag C3 udlægger Liberal Alliances familieordfører, Merete Riisager, den holdning, at man ikke kan øge den sociale mobilitet, så den sociale arv fra forældrene ikke afgør børnenes fremtid, uden at fjerne børnene.
Merete Riisager mener altså ikke, at negativ påvirkning fra forældre kan afhjælpes uden at børnene bliver fjernet. Et centralt argument for denne holdning kan være den primære socialisering.
Den primære socialisering er den socialisering der foregår i hjemmet og i familien, gennem socialiseringen lærer børnene de normer og værdier de bygger deres identitet på, og på den måde får socialisering også indflydelse på identitetsdannelsen.
Det er her oplagt at inddrage Pierre Bourdieus centrale begreb habitus. Habitus er individets tendens til at tænke og handle på en bestemt måde.
Ens habitus udvikler sig gennem hele livet, det er dog særligt den tidlige socialisering der har stor betydning. Her bliver børnenes habitus særligt påvirket af hvilken kapitalsammensætning forældrene har.
På den måde påvirker habitus altså hvordan individet tænker og handler og medvirker derved til at fastholde børnene i samme socialgruppe som forældrene.
Skriv et svar