Indledning
I artiklen ”Ekspert: Svært at være mønsterbryder i dag” argumenterer skribenten Casper Dall for, at der har været en høj social mobilitet op i gennem 90’erne.
Mens professor Martin D. Munk mener, at denne mobilitet er blevet bremset gennem 00’erne. Unge med ufaglærte forældre bryder ikke længere mønsteret.
Derudover påpeger bilaget, at det kvindelige køn er bedre til at bryde med deres sociale arv. En analyse viser således, at andelen af kvinder, der har taget en videregående uddannelse, er over dobbelt så høj som andelen af mænd.
Indholdsfortegnelse
2. Undersøg, hvorvidt påstandene i bilag C1 om mønsterbrydere og behovet for uddannelse kan understøttes af materialet i bilag C2. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende sociologiske begreber.
3. Diskutér, hvorvidt det er muligt at fremme den sociale mobilitet i Danmark, og hvilke midler, der er bedst egnede, hvis man ønsker at fremme den sociale mobilitet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I artiklen ”Ekspert: Svært at være mønsterbryder i dag” argumenterer skribenten Casper Dall for, at der har været en høj social mobilitet op i gennem 90’erne.
Mens professor Martin D. Munk mener, at denne mobilitet er blevet bremset gennem 00’erne. Unge med ufaglærte forældre bryder ikke længere mønsteret.
Derudover påpeger bilaget, at det kvindelige køn er bedre til at bryde med deres sociale arv. En analyse viser således, at andelen af kvinder, der har taget en videregående uddannelse, er over dobbelt så høj som andelen af mænd.
Figur 1 i bilag C2 viser udviklingen i andelen af 25-årige med ufaglærte forældre, som selv har fuldført mindst en ungdomsuddannelse i årene mellem 1990 og 2015. I 1990’erne var det ca. 60% af 25-årige med ufaglærte forældre, som fuldførte en uddannelse.
I 2015 er dette tal faldet med ca. 10 %, til omkring 51 %. Denne figur kan være belæg imod bilag C1, fordi den ikke viser en relevant stigning i 90’erne, som artiklen påstår.
Væksten er heller ikke bremset siden år 2000, men derimod faldet. Men figuren kan også være belæg for bilag C1, fordi figuren viser, at hver anden 25-årige med ufaglærte forældre ikke får en uddannelse.
---
Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag C3, og du skal anvende sociologiske teorier. Den engelske sociolog Anthony Giddens hævder, at det er nemmere at bryde med ens sociale arv i det senmoderne samfund.
Giddens har udarbejdet og beskæftiget sig med forskellige teorier, som kan være med til at forklare netop dette.
En af teorierne omhandler, at identitetsdannelsen er øget med det senmoderne samfund, og individer derfor vælger ud fra deres egen refleksioner og indtryk.
Det medfører igen, at den sociale arv er blevet mindre betydningsfyld, er individets sekundære socialisering. Dobbeltsocialiseringen er noget der er kommet til med det senmoderne samfund.
Sekundærsocialisering er, den socialisering individet får uden for familien og hjemmet. Hvis et barns forældre for eksempel er alkoholikere, er det ikke længere kun deres opførsel, vaner og normer som danner barnets socialisering.
Via den sekundære socialisering får barnet nu også indlært normer og værdier fra pædagoger, lærer og venner.
I institutionerne lærer barnet ikke kun om andre voksnes forventninger, men også om samfundets forventninger.
Det er med til at gøre, at chanceuligheden for at barnet selv bliver alkoholiker falder. En anden socialiserings form som er til blevet med det senmoderne samfund, er tertiær socialisering.
Hvilket forekommer igennem de sociale medier. Her ser man mennesker, som har en bestemt adfærd eller livsmåde, som barnet prøver at imitere.
De sekundære og tertiære socialiseringsformer påvirker barnet i lige så høj grad som den primære socialisering, som barnet har med hjemmefra.
Skriv et svar