Indholdsfortegnelse
2. Undersøg, hvorvidt påstande i bilag C1 om mønsterbrydere og behovet for uddannelse kan understøttes af materialet i bilag C2. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende sociologiske begreber.
- Indledning
- Bilag C1: påstande
- Undersøgelse
- Betydningen af forældrenes uddannelsesniveau
- Danmarks fremtid
- Konklusion
3. Diskuter, hvorvidt det er muligt at fremme den sociale mobilitet i Danmark, og hvilke midler, der er bedst egnede, hvis man ønsker at fremme den sociale mobilitet. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag C3, og du skal anvende sociologiske teorier.
- Indledning
- Diskussion
- Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeg vil undersøge, hvad der kan udledes om social mobilitet i Danmark ud fra bilag C1, som kan understøttes af materialet i bilag C2.
For nemmere at kunne sammenligne og anvende det udleveret materiale, så vil jeg strukturere bilagets tabeller og figurer, så jeg henholdsvis kommer ind på:
Betydningen af forældrenes uddannelsesniveau. Her vil jeg komme ind på figur 1 og figur 3, da de begge handler om forældrenes uddannelsesniveau, og deres indflydelse på barnet.
Herefter kommer jeg ind på: Danmarks statistik og Danmarks fremtid og her vil jeg inddrage figur 2 og 4 samt tabel 1. Opdelingen vil gøre det nemmere, at kunne konkludere på, og man vil få et bedre overblik.
---
Hvis man starter ud med at kigge på figur 1, så ser man en figur med andelen af 25-årige med ufaglærte forældre, der selv har fuldført mindst en ungdomsuddannelse i årene 1995-2015.
Vi kan bruge denne figur, til at undersøge påstanden om, at den positiv udvikling stoppede ved begyndelsen af 00’erne.
Figuren viser os generationsmobilitet og ikke karrieremobilitet, da der ikke er taget højde for, at man godt kan få en uddannelse efter man er fyldt 25.
Ved generationsmobilitet ses der på personers sociale placering som voksne sammenlignet med deres forældres sociale placering i sin tid, mens der ved karrieremobilitet forstås personers skrift af individuel social placering i voksenårene.
Hvis man kigger på figuren, så kan man se, at den er nogenlunde stabil fra 1990-2004, dog er der små udsving her og der, ved bl.a. årene 1995-1996.
Påstanden var, at fra start 00’erne så stoppede den positive stigning, men som man faktisk kan se, så stiger figuren faktisk fra omkring 2000-2004, hvorefter den så faldt en hel del, og hvor den omkring 2004 lå på lidt over 60%, så lå den helt nede på næsten 50% i 2014.
I 2015 sker der tilgængel en lille positiv stigning. Påstanden i C1 om, at mønsterbryderen har fra begyndelsen af 00’erne ligget på samme niveau, og at den positive udvikling bremsede, kan altså ikke understøttes af bilag C2.
---
Hvis man igen kigger på figur 2, så kan man også se, at der vil være mangel på arbejdskraft blandt personer med korte og mellemlange videregående uddannelser, hvor MVU er med den med den højeste procent af de to med 40%.
Som det også kan ses, er der rigelighed af folk, der kun har en gymnasial uddannelse. I mindre grad ses en rigelighed af folk på bachelor og lange videregående uddannelser.
Altså kan det ses, ud fra figur 2, at det vil have samfundsøkonomisk gevinst i fremtiden, hvis man uddanner ufaglærte personer, og de skal helst opnå en faglært, en kort videregående eller en mellemlang videregående uddannelse, for at prognosen vil blive mere jævn, og at arbejdsløsheden og over beskæftigelsen vil mindskes.
Bilag C1’s påstand om, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at uddanne borgerne, kan altså godt understøttes af bilag C2.
Skriv et svar