Opgavebeskrivelse
• Undersøg, hvad der kendetegner det senmoderne natursyn.
• Analyser og fortolk minimum to tekster fra ressourcerummet.
• Diskuter med inddragelse af selvvalgt artikel det senmoderne samfund og
individs forhold til naturen.

Indledning
Jeg har i min Dansk Historie Opgave valgt at arbejde med den rekreative natur, og herunder det senmoderne natursyn.

Det har jeg valgt, fordi det tiltaler mig, at jeg kan relatere og forholde mig til opgaveformuleringen. Den senmoderne periode forløber fra starten af 1960-erne og frem til vor tid.

Den startede som en reaktion på, at industrialiseringen ansvarsløst lod os i stikken med skæbne- svangre og fatale miljøproblemer.

Jeg vil beskrive og undersøge egenskaber og kendetegn for det senmoderne natursyn. Endvidere vil jeg analysere to tekster fra perioden, hvor jeg vil belyse to for- skellige måder at opfatte naturen på.

Afslutningsvis vil jeg diskutere det senmoderne samfund og individs forhold til og syn på naturen.

Indholdsfortegnelse

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Mennesket har altid stræbt efter at anvende, udnytte, dyrke og drage mest nytte af naturen omkring sig.

Man har derudover altid haft stort fokus på at effektivisere tidligere - og udvikle nye metoder og teknologier.

Indtil omkring slutningen af år 1700 dyrkede og udnyttede mennesket hovedsageligt, hvad man i sagens natur vil betegne som natur.

Alt energiforbrug var afhængig af enten muskel-, vandkraft, dyr eller afbrænding af træ - som landmændene, der dengang dyrkede og høstede deres jord med heste og deres bare næver.

Mennesket begyndte først for alvor at udnytte naturen i industrialiseringen, som er en periode, hvor ressource- og energiudnyttelse i form af nyudviklet og forbedret teknologi - særligt opfindelsen og udviklingen af dampmaskinen - var i højsæde.

Befolkningstallet, urbaniseringen, produktionen og forbruget af fossile brændstoffer - dermed også CO2-udslippet steg med rekord fart, hvilket resulterede i nye miljøproblemer.

Det var essentielt for en sikker etablering og opretholdelse af industrialiseringens udvikling, at den dominerende opfattelse af at menneskets evne til at skabe mest mulig profit og velstand af naturens ressourcer, til trods for den enorme mængde forurening man udsendte, var prisen værd. Først langt senere indså man, at man havde taget fejl.

Den globale dagsorden havde siden industrialiseringens indtræden, hovedsageligt prioriteret storkon- flikter, verdenskrige og at en mulig atomkrig stod for spil - alt imens konsekvenserne af massepro- duktionen af kul, gas, benzin og olie bare væltede ud af fabrikkerne.

Til trods for det, blev det enorme ressourceforbrug og forurening først væsentlige punkter på politiske og mediemæssige platforme langt senere.

I Stockholm i 1972 afholdt FN en stor miljøkonference, hvor bogen ”Grænser for vækst” havde en dominerende rolle til at sætte og etablere præmissen for, hvad der senere hen ville skabe en mere bæredygtig holdning til at behandle vækst på.

Bogens forfattere var - ved hjælp af datamaskineberegninger og matematiske ligninger selvfølgelig - kommet frem til den konklusion at, hvis ikke vi alle, nok især de som var ansvarlige for vækstudviklingen af kæmpefabrikkerne, stoppede op og ændrede vores tilgang til, hvordan vi nærmest misbrugte jordens begrænsede ressourcer og udledte mere CO2 end nogensinde før, ville det have fatale følger1 2 3.