Indledning
Børnearbejde, som vi kender det i nutidens samfund, er ikke tæt på at være det som det var i 1870-1914, nærmere kendt som industrialisering perioden.
Børn skulle allerede i en ung alder påtage sig en voksenrolle, ved at tage et arbejde tidligt, for at medvirke til at brødføde familien.
Hvorimod unge i dag har fritid og nogle har endda valgt at tage et fritidsjob, trods det ikke er et overlevelseskriterium i dagens Danmark - i dag, når unge har et fritidsjob, er det primært pga. eget behov, dvs.
luksusvarer, da ens forældre forsørger en med de mest nødvendige ting, såsom et sted at bo, mad mv.
Hvor man i industrialiseringsperioden, 1870-1914, arbejdede allerede fra 4 års alderen for at brødføde familien og have et tag over hovedet.
Derudover er arbejdsforholdene meget anderledes i dag ift. dengang. Dette bliver illustreret i to billedanalyser - “Børnearbejderne på Obels Plads i Aalborg”.
Fotografiet er et dokumentarisk gruppeportræt, taget af Tromholt i 1897. Den anden analyse er lavet af maleriet “Det Hirschsprungske familiebillede” fra 1881, der er malet af den Norsk-danske maler, P.S. Krøyer.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dog var der blot forskel på kravene og arbejdsformerne, men børnene arbejdede stadig ligesom deres forældre.
Den ene arbejdsform ses som decideret børnearbejde, portrætteret i Tromholts fotografi, og i maleriet ses der en form for forventning om at børnene bliver som forældrene og påtager sig samme rolle eller arbejde som forældrene, endda i selvsamme unge alder som børnene fra Tromholts fotografi.
På billedet ses det tydeligt at børnene ikke er børn, på samme måde som vi kender børn i dag, hvilket også afspejler de arbejdsforhold der var dengang, som er en modpol både til de arbejdsforhold, vi har i dag, men også til de økonomiske aspekter i det 20-århundrede.
Ved Børnearbejde på Obelplads, kan man se et hierarkisk og økonomisk lag - Idet der er disse tre lag af børn illustreret på billedet, kan man tydeligt se en forskel bl.a. økonomimæssigt og hierarkisk.
Det første lag af børn, som sidder på to rækker med hænderne på knæene, er drenge fra alderen omtrent 4-6 år.
Disse drenge har nedslidt tøj på, og nogle af dem har ikke sko på, hvilket igen repræsenterer økonomien i nogle husstande i denne tid, hvor der ikke var råd til sko.
Drengene ser frustrerede og udmattede ud - og dette er bl.a. på grund af de lange dagvagter og nattevagter, der i høj grad tærer på børnenes energi og krop.
Til venstre på billedet ses dette udmattende udtryk også på et par af drengene der står op. De er, som de fleste andre, også iført slidt tøj og med et bedrøvet ansigt.
Den anden række er drenge, som er formentlig ældre end den første række - omkring 7-9 år.
Fire af drengene står med armene over kors - deres ansigtsudtryk er selvtilfreds og de virker til at have påtaget sig lederrollen.
Dette kan være pga. deres tøj er mere renligt og derfor repræsenterer de, at de er hierarkisk højere placeret i gruppen end børnene i den første række.
Deres hvide tøj og forklæde viser, de arbejder i køkkenet og dette kunne også være en forklaring på deres mere renlige tøj.
Der er en enkelt pige på billedet, som står helt yderst i højre øverste hjørne - hun er iført et forklæde og tjenestepige tøj.
Hendes ansigtsudtryk ser træt og opgivende ud - dette viser også forskellen på henholdsvis tilgængeligt arbejde for piger og drenge, da det her formentligt vises, det kun er pigerne på denne arbejdsplads, som er tjenestefolk, idet der ikke er drenge iført samme tøj.
Den bagerste række er de ældste børn, man kan lige nænne deres ansigtsudtryk som udviser forvirring.
Skriv et svar