Indledning
Litteraturen har i mange år spillet en afgørende rolle for samfundet. Litteraturen kan bruges som en belysning på de problemer der ligger i samfundet.

Det er netop dét den samfundskritiske litteratur mestre. Den gør det nemlig muligt at beskrive og sætte ord på de problemer som man oftest ser i et samfund.

Selve litteraturen er med til at skabe en forståelse for diverse problemstillinger, og giver et godt grundlag for drøftelse.

På den måde påvirker litteraturen os, i det, at vi påtager os andres synspunkt og på den måde skaber vi empati og sætter os i deres sted.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Deres langvarige ægteskab beskrives ikke så fantastisk, men derimod mere som et liv som er meget ens formet og ’gråt’.

De to hovedkarakterer i novellen virker meget reserveret og de fremstår naive, i det de ikke ser samfundets problemer i øjnene. De trives nemlig bedst i deres tryghedsboble, væk fra samfundets problemer.

Hele begyndelsen har denne harmoniske undertone og der bliver dannet et glansbillede af deres liv i idyl.

Konflikten udspiller sig i novellens slutning og tager sig en dristig drejning, i det vagabonden tager sig eget liv i ægteparrets idylliske have

”Mens Ægtemanden knælede ned hos sin afmægtige Hustru og raabte om Hjælp; mens Papegøjen gentog hans Fortvivlelsens Skrig

og mens Hunden løb hylende omkring i de genlydende Sale” (ll.77-79) Efter tragedien bliver ægteparret slet ikke berørte, men derimod bekymrer de sig over, at vagabonden tog ”glansen fra havens idyl”.