Indledning
Alle kender til det på en eller anden måde. Du tror du er bedre end de andre, du har et ego. Mange mennesker i dag, tænker kun på sig selv og vil ikke give noget til andre folk der måske har mere brug for det end en selv.

Er vores befolkning blevet til en flok egoister der opfører sig som om det ville være jordens undergang hvis vi lod en gammel dame komme foran i køen ved det lokale supermarked?

Novellen ”rutine er fra 2000 og er en del af Iben Krogdals novellesamling der hedder træfpunkter.

I novellen er der enkelte personer, der fremtræder mere end andre. En af disse personer er Inga, som hun måske hedder. Vi ved ikke hendes navn, men fortælleren mener hun ligner en der kunne hedde Inga.

Inga er meget direkte beskrevet af fortælleren. Hun er beskrevet, Kortklippet, i anorak, almindelig, middel aldrende dame, en triviel bevægelse, hverken ung eller gammel, hverken pæn eller grim, men neutral.

Uddrag
Den overvægtige dame, der stiger på bussen, bliver der brugt mange negative og nedladende tillægsord om fra både fortælleren men også Inga.

Der bliver fokuseret meget på hendes udseende og krop. ”Man lægger straks mærke til den fedeste af dem. En vaklende gigant. Hendes joggingsæt spænder sig som en stor kropformet tønde rundt om hendes uhyggeligt store legeme.”

Hun beskrives trodsalt også med et lidt pænere ordvalg som her, ”Den fede var trods alt et menneske”

Det er fortælleren der udtaler sig dette om den overvægtige dame, hvilket viser at han trodsalt ser hende som et menneske. Så fortællerens mening er splittet omkring den tykke dame I bussen.

Der befinder sig også nogle institutionsbørn som er i bussen fra starten af novellen. De beskrives ikke meget, men de virker meget uvidende.

For eksempel der hvor den tykke dame for et hedeslag og børnene bare sidder og kigger. ”Alle institutionsungerne sidder med store måbende øjne og kigger på skikkelsen på gulvet”.

Det kan også være at Krogdal ville fremvise noget helt specifikt fra den reaktion som institutionsbørnene viser i novellen. De bliver bare siddende på deres plads i stedet for at prøve og hjælpe damen.

Det er kun buschaufføren som hjælper hende ved at komme over til hende. Det er buschaufførens job at alle passagerer er i sikkerhed så derfor bliver han nødt til at hjælpe hende da ingen andre gør noget ud over at ringe efter en ambulance.

Krogdal vil vise at også børnene lærer at ignorere situationen. Det gør de fordi deres forældre heller ikke gør noget ved sådanne situationer.

Heller ikke dem der passer børnene, gør noget. Hun vil gerne adressere at der er skabt et problem som nu også bliver ført ud gennem vores børn der lærer at være egoistiske og have en facade.