• Dansk
  • Uddannelse: HTX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1711

Indledning
Kroppen er en spøjs størrelse, hvordan ser en normal og almindelig krop ud og hvad er en forkert krop.

Kropsidealer ændrer sig hele tiden og dermed kan en almindelig krop hurtigt ændre sig til en forkert krop i folks øjne. Så hvad er en rigtige krop?

I novellen ”Rutine” fra år 2000, skrevet af Iben Krogsdal, hører vi om en buspassagers syn på kroppen, idet vi hører om personens syn på hans medpassagerer. I novellen møder vi den såkaldte kedelige og almindlige Inga og den fed dame.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I novellen benytter Iben Krogsdal sig af en 3. persons fortæller. En 3. persons fortæller er karakteriseret ved, at han eller hun ikke som sådan indgår i fortællingen.

Der findes 3 typer af 3. persons fortællere. En personal-fortæller, en alvidende-fortæller og en observerende fortæller

og derudover kan der tilføjes, om fortælleren er diegetisk, hvor fortælleren indgår i historien - eller ikke-diegetisk, hvor fortælleren ikke indgår i historien.

Den type 3. persons fortæller, der bliver brugt i ”Rutine” er en personal-fortæller, hvor fortælleren selv optræder som hovedpersonen.

Novellen fortælles ud fra fortællerens indre synsvinkel, da det vi hører, er fortællerens egne tanker omkring handlingen.

Dette er kombineret med en ydre sysvinkel af de andre personer i novellen, ved at vi også hører om deres handlinger og væremåde.

Da fortælleren indgår i novellen, er fortælleren her en diegetisk fortæller, da dette netop er kendetegnet ved at fortælleren indgår i historien.

Selvom der i størstedelen af novellen bliver brugt en 3.persons fortæller, leger Iben Krogsdal samtidig med forventningerne til fortælleren.

Det første lange stykke af novellen, bruger hun kun en 3. persons fortæller, men derefter skifter hun frem og tilbage mellem fortællertyper.

Dette kan ses her ” Jeg kan se det i den her fru Korrekt.” , hvor hun en gang imellem, lader fortælleren begynder at skifte til en jeg-fortæller. Og slutningen af novellen er udelukkende skrevet som en jeg-fortæller.

En jeg-fortæller er karakteriseret ved, at fortælleren bruger ”jeg” om egen person, fortæller ud fra egen synsvinkel og selv indgår i fortællingen.