Indledning
Rentes- og annuitetsregning er noget af det inden for matematikfaget der er mest relevant, når du kommer ud i det virkelige liv.
Uanset om du skal være tømrer, revisor eller læge kommer du højst sandsynligt ud i enten at skulle låne eller spare nogle penge op.
Måske skal du oprette en opsparing til et nyt fjernsyn eller måske skal du låne penge til den bil du altid har ønsket dig.
Mange almindelige mennesker optager lån uden rigtig at vide hvad alle de forskellige formler og begreber betyder, og hvilke konsekvenser de kan have.
Anno 2018 er der stor konkurrence mellem bankerne i forhold til hvem der får de fleste kunder til at optage lån.
Tit og ofte kan bankerne derfor godt finde på at få tilbuddene til at lyde bedre end de i virkeligheden er. På grund af dette kan det derfor være godt at vide hvordan man egentlig regner de forskellige formler for henholdsvis annuitet og rente.
I løbet af denne emneopgave gør vi rede for de forskellige formler og hvordan man i praksis kan bruge dem. Ud over det vil vi også gøre rede for forskellen på annuitets- og rentesregning.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Rentesregning 3
Fremskrivningsformlen 3
Den Effektive Rente 4
Gennemsnitlig Rente 5
Renteformlen 6
Tilbageskrivningsformlen 7
Terminsformlen 8
Annuitetsregning 9
Fremtidsværdien Af En Annuitet 9
Nutidsværdien Af En Annuitet 10
Restgældsformlen 11
Ydelsesformlen 12
Amortisationsplan 12
Konklusion 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Annuitetsregning
Formlen for annuitet bliver ofte brugt når man skal låne penge, eller når man sparer penge op løbende over en tid. Der findes 2 former for annuitetsregning. Der findes en opsparingsformlen og en gældsformel.
Hvis der løbende bliver indsat beløb ind på en konto kan det være for uoverskueligt at bruge renteformlen, derfor anvender man formlen for annuitet.
Fremtidsværdien Af En Annuitet
Fremtidsværdien anvendes når man f.eks. løbende sætter penge ind på en konto og får en konstant rente.
Fremtidsværdien kaldes også opsparingsformlen fordi det oftest er det man bruger den til Formlen for Fremtidsværdien af en annuitet ser således ud
Eks.
Personen opretter en opsparing og beslutter at ligge 800 kr. ind på kontoen hver måned. Personen ligger 800 kr. ind på kontoen i 5 år. og får hvert år 2,5 % i rente
Efter 10 år har personen altså 108 790 kr. på sin konto.