Opgavebeskrivelse
1) Gør rede for udviklingen inden for dagligvarebranchen.
2) Redegør for Rema1000 A/S.
3) Analyser Rema1000 via en konkurrentanalyse og økonomisk analyse - med relevante nøgletal.
Indledning
Vi vil i denne opgave redegøre, for udviklingen af dagligvarebranchen, gennem de sidste 10 år. Vi vil komme ind på Rema1000 historie, dens opbygning, målgruppe og markedsføring. Vi vil bruge nogle forskellige analyseformer til at analysere deres konkurrencesituation.
Vi vil også lave en økonomisk analyse vha. de relevante nøgletal. Derudover vil vi lave en SWOT-analyse og diskutere Rema1000 udviklingsmuligheder.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Rentabiliteten, i perioden vi har valgt at analysere, har forbedret sig fra år 2012-2016 med 1,8 procentpoint (9,5%-7,7%). Dette kan man se ved at kigge på afkastningsgraden.
Afkastningsgraden ligger meget over markedsrenten, når man kigger på renten i en 10 årig statsobligation i analyseperioden. Markedsrenten er fastsat ud fra renten i december måned, hvert år.
Rema1000’s indtjeningsevne har forbedret sig, idet overskudsgraden er steget fra 1,7% i 2012 til 2,4% i 2016.
Der er tale om en stigning på 0,7 %-point i analyseperioden. Dette har påvirket afkastningsgraden positivt.
Rema 1000 omsætningshastighed er faldet, hvert år i analyseperioden undtagen år 2015, hvor den steg med 11 procentpoint (4,32-4,43). Siden år 2012 er omsætningshastigheden faldet med 0,48 %-point i alt. Kapitaltilpasningsevnen er derfor forringet.
Note; omsætningshastigheden er beregnet ved brug af nøgletallene fra 2012, da 2011’s nøgletal ikke fremgår af rapporten. Det har således ikke været muligt at beregne 2012 gennemsnitlige aktiver.
Dette har påvirket afkastningsgraden negativt.
Vi har beregnet aktivernes omsætningshastighed vha. denne formel:
Aktivernes Omsætningshastighed (AOH) = Nettoomsætning/Gennemsnitlige aktiver
Gennemsnitlige aktiver har vi beregnet vha. formlen:
(Aktiver primo+Aktiver ultimo)/2
Vores konklusion på den samlede rentabilitet er, at rentabiliteten viser et meget tilfredsstillende forløb. Dette kan vi se ved, at rentabiliteten er steget med 1,8 %-point.
Dette skyldes udelukkende, at indtjeningsevnen er steget. Kapitaltilpasningsevnen er dog forringet gennem analyseperioden, men dette bliver opvejet af den forbedrede indtjeningsevne.
Skriv et svar