Indledning
Reisekammeraten er en folkeeventyrlig tekst, som er skrevet af H.C. Andersen som blev offentliggjort i 1835.
Det gives let til kende, at dette er et eventyr da den f.eks. har en lykkelig slutning hvor hovedpersonen får den smukke prinsesses hånd og inden da møder hovedpersonen nogle udfordringer.
Samtidig med at der indgår eventyrlige skabninger i teksterne, det er også en indikator på at dette er et eventyr.
Eventyrene blev skrevet under den litterære periode, romantikken hvor det helt store emne var romantik som også ligger i periodens navn.
Der blev lagt fokus på følelserne, hvilket også ses i eventyrene og især ved Johannes kærlighed til prinsessen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
De to eventyr er fortalt i historisk tid, da eventyrene strækker sig over flere dage og dette ses allerede ved første sætning i eventyrerne, hvor der skrives i datid.
Fortælleren i disse eventyr er 3. persons fortæller det gives til kende allerede i starten af eventyret “Rejsekammeraten” og bliver først vist lidt senere i folkeeventyret “Dødningen ”.
Hovedpersonen bliver omtalt ved navn, og historien bliver fortalt af en som ikke er en del af handlingen.
I eventyrene kender læseren også til hovedpersonens tankegang og synsvinkel, pga. den er 3. persons fortæller men et sjældent syn, som findes i eventyrene, er en monolog.
En monolog, hvor hovedpersonens tanker og følelser. “jeg er ganske træt og kan nok trænge til at hvile mig lidt.” Her gives det tydeligt tilkende, hvordan Johannes har det.
I eventyrene indgår forskellige personer, men de vigtigst er klart Johannes (hovedpersonen), rejsekammeraten og Prinsessen.
Johannes går igennem en positiv udvikling, da han får lagt hans fars død bag sig og lever sit liv som andre vil mene man skal leve det.
Med dette menes der, at han hjælper andre selvom at det kan have konsekvenser for ham selv. Et eksempel fra teksten kunne være
hvor han hjælper den døde mand med at få sin fred fra de to mænd, som er kommet for at hævde den døde mands gæld til dem.
Johannes vælger at give sine sidste 50 rdl. hvilket var det som den døde mand skyldte dem, hvis de svor at de ville lade ham være i fred .
Skriv et svar