Indledning
Der er mange forskellige former for nyhedskilder nu til dags. Der er ikke kun aviser mere, nu er der sågar også nyhedskilder i den digitale verden.
Vi følger med i nyhederne for at få et indblik i, hvordan verden står til og for at få information som vækker vores interesse.
I og med at der er kommet så mange forskellige nyhedskilder, så har hver nyhedskilde også deres egen måde at formidle information på.
Dette sås også da Ekstra Bladet og Politiken tilbage i juli måned 2020, begge rapporterede om den 90-årige Else Marie Larsen, som blev frygteligt behandlet på plejehjemmet Kongsgården i Århus.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvilket vil sige at de appellerer til læserne ved brug af følelser. Det kunne meget vel være at nogle af læserne, kan identificere sig i Else og hendes families situation.
” Det strømmer ind med sympati-tilkendegivelser fra politikere, organisationer og danskerne på de sociale medier. Også Ekstra Bladets mailboks er fyldt med støtte til Else og hendes familie.”
Når folk kan identificere sig med en artikel, bliver den naturligvis også mere spændende, især når der er en konflikt. Der er flere konflikter i Ekstra Bladets artikel.
Der er bl.a. en konflikt hvor byrådet i Århus kommune, diskuterer om hvorvidt optagelserne med Else bør komme frem. Dette får læserne til at identificere sig med den ene part i konflikten.
Ekstra Bladet har også interviewet flere politikere. En af disse politikere er Pernille Vermund, som mener at hele situationen er grusom.
Pernille Vermund er i denne sammenhæng en partskilde. Hun er ikke neutral men giver udtryk for hendes egne holdninger i sagen.
I Ekstra Bladet artikel ”SÅDAN HAR HUN DET I DAG” lægger de meget fokus på Elses barnebarn Charlotte, som stod i spidsen for at Else blev forflyttet fra Kongsgården.
Charlotte er en erfaringskilde i denne sammenhæng. Det er hun fordi hun er pårørende til Else, og selv har haft sagen tæt inde på livet.
Skriv et svar